Optaktsforedrag giver de bedste forudsætninger for at  nyde forestillingen

Hver sæson arrangerer Musikhuset Esbjerg gratis optaktsforedrag til en række operaer, balletter og andre forestillinger. Her bliver forestillingen præsenteret og handlingen gennemgået, så du har de allerbedste forudsætninger for at forstå og værdsætte forestillingen.

Optakten begynder 45 minutter inden forestillingen går i gang. Der er gratis adgang, men antallet af pladser er begrænset, og deltagelse kræver derfor billet. Du kan hente din billet i Musikhusets billetcenter på hverdage mellem kl. 13 og 16.

Her finder du alle de aktuelle forestillinger, der er optaktsforedrag til.