Til Musikhuset Esbjergs økonomiteam søger vi en regnskabsassistent, der skal arbejde både med overordnet økonomistyring, daglig bogføring og andre aspekter af økonomien i Sydvestjyllands største kulturhus

I Musikhuset Esbjerg, som er Vestkystens største kulturhus, er vi inde i en spændende udvikling, hvor vi arbejder målrettet på at digitalisere og effektivisere en lang rækker processer. 

Nu søger vi en regnskabsassistent med digital flair, som har lyst til at påtage sig en nøglerolle i denne rejse, og som til gengæld får et spændende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Som regnskabsassistent vil du komme til at arbejde med

  • overordnet økonomistyring
  • daglig bogføring
  • betalinger
  • afstemninger
  • udarbejdelse af nøgletal
  • analyser til ledelsen

Du vil indgå i et team omkring bogholderiets daglige opgaver. Teamet består af en controller, en bogholder og en studentermedhjælper.

 Den person, vi leder efter,

  • har en relevant uddannelse 
  • har et digitalt mindset 
  • har lyst til at arbejde med effektivisering og digitalisering af processer
  • har nogle års erfaring fra lignende stilling
  • er skarp på økonomisk analyse
  • er superbruger i Excel

Desuden besidder du evnen og lysten til at arbejde selvstændig, du er struktureret og har sans for detaljer, du tør tage initiativ, og du har lyst til at udvikle vores arbejdsplads og måden, vi løser opgaverne på.  

Vi har stort fokus på at forbedre og optimere vores økonomiprocesser, og vi har brug for dig, der tænker proaktivt og gerne vil optimere og effektivisere. 

Vi arbejder blandt andet i Business Central, Danløn og vores billetpartner Billettens nyudviklede timesagsregistrering.


Vi tilbyder 

Musikhuset Esbjerg kan tilbyde dig et attraktivt arbejdsmiljø med et højt tempo og høj medarbejdertilfredshed, en god puls og en stærk faglighed, hvor opgaverne løses med stor grad af selvstændighed. Vi har en uhøjtidelig omgangstone, og vi lægger vægt på, at det skal være både spændende og sjovt at arbejde hos os. 


Om Musikhuset

Musikhuset Esbjerg er en erhvervsdrivende fond, der gennem 27 år har været det toneangivende kulturhus i Sydvestdanmark. Huset præsenterer hvert år omkring 200 kulturarrangementer og har årligt omkring 80.000 betalende publikummer.

Musikhuset Esbjerg overtog driften af Esbjerg rytmiske spillested Tobakken den 1. august 2024.

Musikhuset Esbjergs organisation består aktuelt af 30 fastansatte medarbejdere og omkring 80 timelønnede medarbejdere, der er tilknyttet café- og teknikafdeling. I forlængelse af overtagelsen af det Tobakken forventes staben i løbet af 2025 at blive udvidet med flere faste medarbejdere samt en række timeansatte medarbejdere. 

På Tobakken, der har til huse i Esbjergs gamle tobaksfabrik og ligger fem minutters gang fra Musikhuset, er det muligt at lave koncerter for op til 1.300 publikummer. Dermed er Tobakken et af de spillesteder i Danmark, der har den største kapacitet.


Det praktiske 

Der er tale om en stilling på 25-37 timer om ugen.

I Musikhuset Esbjerg mener vi, at det er vigtigt, at der er god balance mellem arbejde og fritid. Vi har fleksible arbejdstider, men vi har også en forventning om, at du er fleksibel i perioder med spidsbelastning.

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge aftale, afspejlende baggrund og kvalifikationer.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler, indtil den rette kandidat er fundet.

Ansøgningen sendes til souschef/COO Trine Navntoft på tn@mhe.dk 

Tiltrædelse: 1. april 2025


Kontakt 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef/COO Trine Navntoft på tn@mhe.dk eller 76 10 90 03.