Teamleder for Teknisk Afdeling i Musikhuset Esbjerg

Musikhuset Esbjerg søger en dedikeret og struktureret teamleder for vores tekniske afdeling, der kan stå i spidsen for planlægningen og koordineringen af det tekniske setup i vores venues – fra små konferencer til store koncertproduktioner.
Som teamleder får du ansvaret for at sikre en effektiv og velfungerende hverdag i den tekniske afdeling, hvor du sammen med dine kollegaer er med til at skabe professionelle rammer for vores mange arrangementer. Du kommer til at varetage opgaver som:
- Vagtplanlægning og bemanding af teknikere til husets mange arrangementer
- Deltagelse i arrangementsmøder og koordinering med interne og eksterne aktører
- Overblik og opfølgning på teknisk afvikling og drift
- Medansvar for vedligeholdelse og udvikling af teknisk udstyr og faciliteter
- Ledelse og daglig sparring med afdelingens teknikere og timelønnede medarbejdere