Vi har travlt i Musikhuset Esbjerg, og derfor søger vi nu timelønnede medarbejdere, der kan hjælpe med opsætning og nedtagning af borde, stole, podier og andet sceneudstyr i forbindelse med koncerter, forestillinger, møder, konferencer med videre.

For at være den rette kandidat skal du have en god fysik, være pligtopfyldende og være fyldt 18 år. Måske er du studerende, eller måske er du efterlønner og har tid og lyst til at prøve kræfter i et spændende og levende miljø.

Derudover ser vi gerne, at du kan genkende dig selv i vores vision og kerneværdier: ”Musikhuset Esbjerg er et dynamisk hus, der i samspil leverer den bedste oplevelse. Det gør vi gennem handlekraft, fleksibilitet og respekt med fokus på kvalitet og service.”

 

Det praktiske

Skriv en mail med en kort beskrivelse af dig selv, og send den til Niels Straadt på ns@mhe.dk.

Timeantal: Varierer fra uge til uge afhængig af aktivitetsniveau i huset. Som udgangspunkt drejer det sig om 5-10 timer ugentligt.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

 

Om Musikhuset

Musikhuset Esbjerg er Sydvestdanmarks største kulturhus og arrangerer hvert år mere end 200 koncerter, teaterforestillinger, musicals, standup-shows og meget mere. Musikhuset Esbjerg danner desuden ramme om en lang række konferencer, møder og andre erhvervsarrangementer.

Musikhuset Esbjerg har fire sale, et eksklusivt mødelokale, et stort foyerområde og en café. Musikhuset Esbjerg ejer desuden restauranten Kunsten.

Medarbejderstaben består af omkring 20 fastansatte, foruden cirka 50 løstansatte service-, billet-, og scenemedarbejdere.