
Anders Agger – Kærlighed & Død
7. November 2025 20:00Kom med på en samtalerejse gennem det største og det sidste, når Anders Agger kommer til Musikhuset Esbjerg – med Tina Dickow og Helgi Jonsson som husorkester og Stine Pilgaard som gæst
“Kan man mon kan tage de to små emner ‘Kærlighed & Død’ med ind i de danske kulturhuse…”
Sådan begynder Anders Agger sin refleksion – og netop den tanke er blevet til virkelighed.
Med udgangspunkt i bogen Kærlighed fra 2020 og den kommende bog Død inviterer Anders Agger publikum med på en nærværende og ærlig rejse ind i de to største temaer i livet.
Det bliver ikke et foredrag. Det bliver ikke et show. Det bliver noget midt imellem: Samtaler i sofaer, højtlæsning, fællessang, livemusik – og plads til det, der opstår undervejs.
Og han står ikke alene på scenen.
Med sig har han verdens vildeste husorkester – Tina Dickow og Helgi Jonsson – som med deres smukke og melankolske lydspor sætter tonen for nogle helt særlige og stemningsfulde aftener.
Og det er med stor ydmyghed, at Anders Agger inviterer en helt særlig gæst med på scenen i Musikhuset, nemlig forfatter Stine Pilgaard
Med Kærlighed & Død er Anders Agger ikke bange for at stille de store spørgsmål. Ikke for at finde svar, men for at skabe rum til at være menneske – sammen.
Spisning inden koncerten
Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden forestillingen. Musikhusets køkken disker op med en lækker to-retters menu til dig og dit selskab.

Da vi i Musikhuset altid ønsker, at vores gæster får den bedste oplevelse, har vi et begrænset antal billetter til spisning. Derfor anbefaler vi, at du bestiller spisning, når du køber billet.
I kan gå til bords fra kl. 17:30.
Det praktiske
Arrangør: United Stage
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Varighed: 90 minutter uden pause
Planlæg dit besøg