Benjamin Hav & Familien gæster Musikhuset Esbjerg den 11. november 2023

Benjamin Hav & Familien

11. November 2023 20:00

Oplev Benjamin Hav give koncert i Musikhuset Esbjerg, når Danmarks bedste livenavn lige nu er klar med BIG SHOW! Den største, vildeste og mest geniale koncert, du kommer til at opleve i 2023

I 2022 blev publikum indlemmet i Familien, og Benjamin Hav cementerede sig som et af Danmarks absolut bedste livenavne med et nytænkende show.


Det største show nogensinde

I efteråret 2023 bliver dette nye show endnu større, endnu vildere og endnu mere som aldrig før. BIG SHOW!” er et helt nyt show; et show, der er helt anderledes, end hvad man har set tidligere i Danmarkshistorien. Ja, det bliver faktisk større end det største, man kan forstille sig som en lille dansker.

”Jeg har jo lovet min syge mor at gøre det ypperste for Danmark. At gøre det bedste, jeg kan! Hun sagde: ”Benjamin. Det skal være større end stort. Det skal være BIG!” Jeg sagde: ”ok, mor. Så gør vi det. Så prøver vi at lave det, som du vil have det.”,” siger Benjamin Hav.


Genial scenekunst

Det er svært at finde fyldestgørende superlativer til Benjamin Hav & Familiens koncerter, men ord som ”genialt”, ”innovativt” og ”rablende vanvittigt” lader til at gå igen i beskrivelserne. Hele det samlede anmelderkorps kastede stjerner og roser af sig efter sommerens koncerter.


”Efter en koncert, man ønskede aldrig fik ende, hørtes det overalt på pladsen, at dette var et øjeblik, der vil leve længe i bevidstheden hos de tilstedeværende (…)”
GAFFA ⭐⭐⭐⭐⭐⭐

Benjamin Hav & Familien på Smukfest var en af de sjældne koncerter
Politiken ❤️❤️❤️❤️❤️❤️

”Benjamin Hav sprang ud på dybt vand, hvor han sagtens kunne bunde. Det var rablende. Men ufatteligt godt tænkt.”
Ekstra Bladet ⭐⭐⭐⭐⭐

”Han har hele pakken som liveartist.”
Jyllands-Posten ⭐⭐⭐⭐⭐


Familien bakker Benjamin Hav op

Med sig på scenen har Benjamin Hav sit trofaste band, Familien, som består af Emil Falk (guitar), Birk Nevel (percussion), Kristoffer Sjelberg (trommer), Bastian Sjelberg (bas), Andreas Stigkær (keys), Troels Mørkenborg (dans/kor/blæser) og Torben Jensen (dans/kor/blæser). Tilsammen giver de samtlige numre i sættet helt nyt liv med deres flamboyante live-versioner af sange som Den Dejligste Boy, Musse og Cannelloni & Kød samt Benal-hitsene Uh Babe og Nu Her.


Spisning inden koncerten

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden koncerten. Musikhusets køkken med Jacob Møller Justesen i front sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer tre skønne retter til dig og dit selskab.

Da vi i Musikhuset altid ønsker, at vores gæster får den bedste oplevelse, har vi et begrænset antal billetter til spisning. Derfor anbefaler vi, at du bestiller spisning, når du køber din billet.

I kan gå til bords fra kl. 17:30.


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: 
Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Vis hensyn:
Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Planlæg dit besøg

  • Priser: 389 - 530 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsal
  • Spilleperiode: 11. November 2023 20:00
  • Kategori: Koncert
Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort

Tilmeld dig Musikhusets nyhedsbrev, Række 1, og få:

✅ Mulighed for at vinde gavekort på 500 kroner – hver måned
✅ Nyheder om arrangementer før alle andre
✅ Forkøbsret til udvalgte forestillinger
✅ Eksklusive konkurrencer og tilbudTilmeld dig nu