Den magiske regnskov
15. Oktober 2024 11:00GRATIS: Tag børnene med på en rejse ind i regnskovens magiske lydunivers, når vi forvandler Mødesalen i Musikhuset til en magisk regnskov. Arrangementet er en del af efterårsferiens store gratis-program, som er spækket med forskellige oplevelser i mørke
Hvad sker der med de andre sanser, når man fjerner synet? Hvad betyder “orangutan,” og hvad findes der i en magisk regnskov?
Den magiske regnskov – en musikalsk rejse i mørket er et show for børnefamilier, hvor der venter forskellige musikalske oplevelser – I kan blandt andet glæde jer til at opleve alt fra “vejr-musik” til en tur i “Ekko-dalen”. Og så kan I gå på instrument-jagt i mørket!
Chiin og hendes ven TanTan byder alle børn, især dem i alderen 5-12 år, velkommen til en hyggelig formiddag i Musikhuset.
Det er gratis at deltage, og arrangementet kræver ikke tilmelding – I kan blot dukke op.
En del af Experience in the dark
Arrangementet er en del af efterårsferiens store gratis program. I uge 42 slukker vi nemlig lyset i Musikhuset Esbjerg, når vi i samarbejde med Destination Vadehavskysten inviterer til Experience in the dark, hvor du hele ugen kan deltage i et væld af fascinerende mørkeoplevelser.
I 2024 blev Mandø officielt certificeret som Dark Sky Park, hvilket gør det til et ideelt sted at opleve nattehimlens storslåethed uden lysforurening. Som en del af dette vil Experience in the Dark skabe unikke aktiviteter i hele området, hvor du kan udforske mørket på en helt ny måde – og det gælder i særdeleshed også i Musikhuset Esbjerg, hvor hele uge 42 er pakket med mørkeoplevelser for både børn og voksne.
Se hele programmet for ugen lige her
Det praktiske
Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Varighed: Kl. 11:00-12:00
Anbefalede alder: 5-12 år