Dobbeltkoncert – Spirit of Dawn og DRAEYER

18. Oktober 2024 16:30

GRATIS OPLEVELSE I MUSIKHUSET: Få en helt særlig koncertoplevelse, når du kan opleve dobbeltkoncerten med to bands fra Syddansk Musikkonservatorium, Spirit of Dawn og DRAEYER. Arrangementet er en del af efterårsferiens store gratis program, som er spækket med forskellige oplevelser i mørke

Kom helt tæt på de to bands Spirit of Dawn og DRAEYER, som begge studerer på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg, når vi er klar med en helt særlig dobbeltkoncert, hvor mørket og lyset spiller en særlig rolle.

Som publikum kommer du til at sidde med på scenen i Koncertsalen, hvor du kan læne dig tilbage i sofaer eller liggestole, mens du kan opleve de to bands give koncert. Begge koncerter er ca. 30 minutter, og der er en pause imellem.


Spirit of Dawn

Kom med sanger og sangskriver, Kirstine Gedde, når hun med sit band åbner op til et sanseligt univers og tager lytteren helt ned i skovsøens dyb, ind i cellerne i vores krop og ud i solsystemet. 

Koncerten består af nyt originalt materiale med musikalske rødder i genre som experimental/ambient pop – inspireret af kunstnere som Björk og AURORA – og med naturen i og omkring os som gennemgående tema. 

Koncerten vil fremføres både live og med elektronisk programmeret lydkunst. 

Kirstine Gedde – Vokal
Nicholas Topp – Guitar
Anna Bak Jessen – Synth/keys og kor
Magnus Kjærulff – Trommer/Perc
Astor Mateo Storm – Elektronisk musiker

DRAEYER

DRAEYER er et band, som blander elementer af post-rock, dreampop, folk og elektronisk musik sammen, hvor drømmende, unikke lydteksturer blandes med intime og abstrakte tekster. Komplekse musikalske idéer bliver svejset sammen med lyttevenlige hooks, som skaber et musikalskt univers hvor ambition og pop-sensibility mødes. DRAEYER drager bl.a. inspiration fra bands som Radiohead, Sigur Rós, Mew og Godspeed You! Black Emperor

DRAEYER består af:

Sofie Drejer – Vokaler & effekter
Nicholas Topp – Guitar & Keyboard
Ann-Kirstine Hansen – Violin
Mads Noe – Bas
Anders Vase – Trommer


En del af Experience in the dark

Arrangementet er en del af efterårsferiens store gratis program. I uge 42 slukker vi nemlig lyset i Musikhuset Esbjerg, når vi i samarbejde med Destination Vadehavskysten inviterer til Experience in the dark, hvor du hele ugen kan deltage i et væld af fascinerende mørkeoplevelser.

I 2024 blev Mandø officielt certificeret som Dark Sky Park, hvilket gør det til et ideelt sted at opleve nattehimlens storslåethed uden lysforurening. Som en del af dette vil Experience in the Dark skabe unikke aktiviteter i hele området, hvor du kan udforske mørket på en helt ny måde – og det gælder i særdeleshed også i Musikhuset Esbjerg, hvor hele uge 42 er pakket med mørkeoplevelser for både børn og voksne.

Se hele programmet for ugen lige her


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Varighed: Kl. 16:30-18:30

Køb gavekort

Tilmeld dig Musikhusets nyhedsbrev, Række 1, og få:

✅ Mulighed for at vinde gavekort på 500 kroner – hver måned
✅ Nyheder om arrangementer før alle andre
✅ Forkøbsret til udvalgte forestillinger
✅ Eksklusive konkurrencer og tilbudTilmeld dig nu