Frank Hvam

Fra lørdag - 24.04.2027
Til og med lørdag - 24.04.2027


Gør dig klar til et underholdende og akavet show med en af Danmarks mest afholdte komikere

Danmarks ukronede konge af det akavede er tilbage.

I foråret 2027 drager Frank Hvam på landsdækkende tour i kongeriget med sit nye show “DSK”.

Det er et stykke tid siden Frank sidst stod alene på scenen. Tiden er gået med Klovn, badminton programmer, podcast, Minkavlerne – og et næsten to år langt ophold i New Zealand med familien.

Men nu vender han tilbage til de små teatre, som han holder så meget af. Der er ikke noget bedre end at hygge sig med jokes i en fyldt sal.

”Jeg har valgt mange små scener og nogle få store. For mij er det vigtige, at de er intime og hyggelige. Jeg synes stand-up fungerer bedst, når vi kan mærke hinanden. Det betyder noget for kvaliteten.”

Touren er en rigsfællesskabstour og kommer både til Færøerne og Grønland.

“Det glæder jeg mig voldsomt til. Jeg synes, at de dejlige nationer fortjener respekt og opbakning i en presset tid. Jeg vil gerne gi’ dem et godt grin, men også en kærkommen mulighed for at kaste rådne æg efter en tidligere koloniherre.”

“DSK” er et klassisk stand-up show om pres både på nationalt og personligt niveau. Spækket med jokes og nye erkendelser.

“Jeg er 55 år og tiltagende irrelevant. Det giver en vis frihed til at være ærlig. Det er en katastrofe i privat regi, men det pureste guld på scenen.”

Frank er tilbage på stand-up live scenen og tager fat, hvor han slap: lidt for ærlig og lidt for upassende.

“DSK” Ja, hvad står det for? Det må du ind og finde ud af min ven. Det er en comedy tour og det er stand-up, resten finder vi ud af undervejs.

Bliver det groft? Ja ja … Bliver det sjovt? Ja, ja …

Læs mere

Lør 24 apr

445 kr.

Comedy

19.00

Lør 24 apr

445 kr.

Comedy

21.30

Praktisk info

Pris

445 kr

Datoer

24. april 2027 - 24. april 2027

Spilletidspunkt

Kl. 19.00

Dørene åbner

Kl. 18.30

Opstilling

Nummererede siddepladser

Arrangør

Musikhuset Esbjerg

Obligatorisk garderobe

Vi gør dig opmærksom på, hvis du har jakke eller andet overtøj med, så skal dette afleveres i garderoben. Det er ikke muligt at medbringe i salen. Garderoben er inkluderet i billetgebyret, så du har allerede betalt for garderoben, når du ankommer til Musikhuset Esbjerg.

Kørestolsbrugere

Tlf. 76 10 90 10

Billetter til kørestolspladser på Musikhuset Esbjerg købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10.00 til 16.00

Spisning inden showet

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden.
Musikhusets køkken sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer en lækker middag til dig og dit selskab.
Køb via knappen herunder

Giv et gavekort

Overrask en, du holder af!

Det er hurtigt og nemt, du skal blot angive hvilket beløb, du ønsker gavekortet på, og eventuelt skrive en hilsen, der bliver trykt på kortet.