Jeg er stadig Nikolaj Stokholm

14. September 2023 19:00

Så er den gal igen, sagde hunden! Nikolaj Stokholm vender tilbage til Esbjerg, når han gæster Musikhuset Esbjerg med sit spritnye onemanshow Jeg er stadig Nikolaj Stokholm

Nu er hele Danmarks Stokkefar klar med sit tredje og hidtil sjoveste onemanshow. 

Hermed også et punktum i trilogien, som rummer fortællingen om en af landets mest folkekære, elskede og prisvindende komikere. (Har han selv skrevet det her?…hold kæft!). 

Det første show MIT LIV SOM…., handlede om barndommen, og hvad Nikolaj er rundet af. 

Det andet show TUREN GÅR TIL…., var en fortælling ind i Stokkes crazy (det’ engelsk) univers, og hvordan omgivelserne omkring ham reagerer på den, han er blevet til.

Nu kommer showet, JEG ER STADIG…., hvor han stiller spørgsmålet: ”Hvad er det så, jeg gerne vil være?” Både store og små tanker om, hvad livet bringer en, hvis vi kigger lidt fremad. Problemet er, at Nikolaj Stokholm ser virkelig dårligt. Så det bliver ikke langt, han ser. Men det er også sådan, vi helst vil opleve ham.

Nikolaj Stokholm blev sidste år kåret som Årets Komiker ved Zulu Comedy Galla bl.a. for onemanshowet Turen Går til Nikolaj Stokholm. Showet solgte over 110.000 billetter på de danske venues og cementerede dermed hele Danmarks Stokkefar som tidens mest populære komiker.



Spis i MHE Comedy Club

Begynd aftenen med at spise i MHE Comedy Clubs sjove og hyggelige rammer. Vi dækker op med ternede duge ved langborde, har masser af kold fadøl i hanerne, og så serverer vi lækker, ukompliceret mad, lavet af Musikhusets eget køkken med køkkenchef Jacob Møller Justesen i front.

Aftenens menu er all you can eat stegt flæsk med persillesovs og kartofler

I kan gå til bords fra kl. 17:00.



Studie- og ungerabat

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 130. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.



Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: 
Dørene til salens åbnes 30 minutter inden showet begynder
Vis hensyn: 
Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Varighed: 
80 minutter uden pause
Planlæg dit besøg

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort

Tilmeld dig Musikhusets nyhedsbrev, Række 1, og få:

✅ Mulighed for at vinde gavekort på 500 kroner – hver måned
✅ Nyheder om arrangementer før alle andre
✅ Forkøbsret til udvalgte forestillinger
✅ Eksklusive konkurrencer og tilbudTilmeld dig nu