KrebsFalch

21. Marts 2024 20:00

Otte år efter duoens sidste startskud kalder KrebsFalch aka Poul Krebs og Michael Falch hinanden tilbage, og den skarpe duo gæster Musikhuset Esbjerg med deres intime, akustiske Tomandstur i foråret 2024

Nu er tiden inde til en ny akustisk duo-tur, hvor ”brødrene” Krebs og Falch lader den helt særlige ånd, der altid opstår imellem dem, få frit løb bare de to på scenen i Koncertsalen i Musikhuset.

Kender man Poul Krebs og Michael Falch ret, bliver det poetiske seancer med masser af varme, humor og længsel i luften og med en sætliste af sange, der har sat deres præg på danskernes hverdag de sidste 4-5 årtier.

“Nu gør vi det igen, og jeg glæder mig voldsomt til en tur mere i ringen med min “lillebror” og yndlingssparringspartner. De år, der er gået, siden vi sidst stod der sammen, har kun gjort forventningen større, og forhåbentlig vel også behovet for, at vi samler os lidt på alle planer – der er jo så rigeligt, der skiller os ad. Selv om det er en akustisk tur kun med os to, vores stemmer og guitarer, er det altid elektrisk at spille med Michael og hans smittende gode energi”. Udtaler Poul Krebs om den nye runde KrebsFalch, som du kan opleve i Musikhuset Esbjerg.

Michael Falch tilføjer;

“Det er noget særligt, når man i en relation til en ven og kollega kan føle sig som en fisk i vandet. Sammen med broder Poul har jeg det sådan. Det akavede og frygtsomme forsvinder, og der er intet, jeg er bange for at sige i hans selskab, på scenen eller udenfor. Det er sådan en speciel frihedsfølelse, jeg får, i hans selskab. Når vi er afsted sammen, er det slående, hvor forskellige gemytter vi er, og alligevel har vi så enormt meget fællesskab i vores tanker, passion og interesser. Vi får noget særligt frem i hinanden, og det skal blive en fest at dyrke det igen på scenerne til foråret.”


Stærkt makkerskab

Tomandshånd var titlen på det album, der for 8 år siden, formentlig, blev den sidste storsælgende fysiske cd i Danmark. Bag dette album stod et fabeldyr ved navn KrebsFalch, der var et samarbejde mellem to af landets mest respekterede sangskrivere igennem årtier, vennerne Poul Krebs og Michael Falch. 

De to fuldmodne herresangere, der med glimt i øjet kalder hinanden for “brødre”, blev i medierne døbt “drømmeduoen” og drog på en lang, lykkelig turné sammen, først med deres fælles band og derefter som akustisk duo.

KrebsFalch skyder deres nye eventyr i gang med en single, der både kigger tilbage på udfordrende år og inviterer nyt håb ind. Kalder drømmene tilbage er titlen på nummeret, der rammer radiostationer og streamingtjenester fredag den 18. august.  


Spisning inden koncerten

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden koncerten. Musikhusets køkken med Jacob Møller Justesen i front sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer tre skønne retter til dig og dit selskab.

Sebastian

I Musikhuset ønsker vi altid, at vores gæster får den bedste oplevelse. Derfor har vi kun et begrænset antal billetter til spisning og anbefaler, at du bestiller spisning, når du køber billet.

I kan gå til bords fra kl. 17:30.


Studie- og ungerabat

Studie- og ungebilletterne er desværre udsolgt.

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 130.  Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.

  • Priser: 444 - 490 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsal
  • Spilleperiode: 21. Marts 2024 20:00
  • Kategori: Koncert, Tilflytter-tilbud
Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort

Tilmeld dig Musikhusets nyhedsbrev, Række 1, og få:

✅ Mulighed for at vinde gavekort på 500 kroner – hver måned
✅ Nyheder om arrangementer før alle andre
✅ Forkøbsret til udvalgte forestillinger
✅ Eksklusive konkurrencer og tilbudTilmeld dig nu