Kvaglund kirkes Gospelkor og Neema, Varde
4. Maj 2025 15:00GRATIS: Året rundt kan du komme til gratis foyerkoncerter i Musikhuset Esbjerg. Denne gang er det Kvaglund kirkes Gospelkor (KKG) og Neema, Varde, der underholder i Musikhusets smukke hovedfoyer
Til foyerkoncerterne i Musikhuset Esbjerg kan du i årets løb opleve en række af de bedste kor, ensembler og orkestre fra Esbjerg og omegn.
Kvaglund Kirkes Gospelkor og Neema Gospelkor, Varde synger ledet af den energiske og skønne korleder Lydiah Wairimu og akkompagneres af den dygtige og humoristiske pianist Birk Johansen.
Sangene er en blanding af gamle, kendte gospelsange og nyere, rytmiske gospelsange, så forvent en koncert med masser af glæde og energi.
Foyerkoncerterne finder sted i Musikhusets smukke, lyse foyer, og de er gratis at deltage i.
Det praktiske
Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Sluttidspunkt: kl. 16:30