
Livet er en morgengave
11. April 2023 19:30Halfdan Rasmussen elskede tekster danner ramme om forestillingen Livet er en morgengave med en af Danmarks bedste skuespillere, Jesper Asholt, som Den Danske Mand
En mand sidder i sin have og nyder tilværelsen… eller… nu er nyder jo så stærkt et udtryk… Men han sidder der i hvert fald… lidt endnu… forhåbentligt…
Hvordan endte han i denne have, og hvor længe har han egentlig siddet der – og hvorfor er det lige den have, han sidder i?
Med udgangspunkt i Halfdan Rasmussen mangfoldighed af digte, tosserier, børnerim og erindringer om det tyvende århundrede, fortæller Livet er en morgengave en eksistentialistisk historie om et mandeliv med både glæder, sorger, svigt, trofasthed og familiebånd.
På scenen står – eller sidder – den dobbelte Robert- og Bodilvinder Jesper Asholt som Den Danske Mand. Han akkompagneres af musikerne Morten Wedendahl og Elo Lindhardsen.
Manuskript: Jesper Asholt
Instruktion: Jacob Morild
Medvirkende: Jesper Asholt, Morten Wedendahl og Elo Lindhardsen
Produktion: Café Liva
Spisning inden forestillingen
Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden forestillingen. Musikhusets køkken disker op med frisklavet, højtbelagt smørrebrød ad libitum til dig og dit selskab.

Da vi i Musikhuset altid ønsker, at vores gæster får den bedste oplevelse, har vi et begrænset antal billetter til spisning. Derfor anbefaler vi, at du bestiller spisning, når du køber billet.
I kan gå til bords fra kl. 17:30.
Studie- og ungerabat
Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.
Det praktiske
Arrangør: Teater- og Musikhusvennerne og Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 minutter inden forestillingen begynder
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.