Mahamad Habane

Lørdag - 12.09.2026
Kl. 18.30

Mahamad Habane er klar med sit andet one-man show Højpandet – et eftertænksomt og ærligt show, hvor grinene ligger side om side med de store spørgsmål


Dette er et ekstra show på grund af stor efterspørgsel på billetterne.


“Jeg tænker, ergo har jeg lavet et nyt one-man show.”


Sådan siger Mahamad Habane først og fremmest om sit nye one-man show Højpandet, som utålmodige Habane-fans landet over, kan glæde sig til at opleve i det nye år.


Højpandet er et show, der kombinerer eftertænksomhed med humor, når Mahamad stopper op og spørger; Hvorfor gør vi egentlig, som vi gør?


Det handler ikke om at være klog, men om at turde at tænke højt – og gøre det foran folk. Og selvfølgelig med latter. For nogle ting giver først mening, når man griner af dem.


Med sit andet one-man show er Mahamad reflekterende, rå og selvironisk, og klar til at folde både panden og pointerne ud for alvor.


En stemme, du kender og husker

Mahamad Habane har siden 2015 markeret sig som en af de mest charmerende, tankevækkende og skarpe komikere på den danske stand-up-scene. Han har optrådt på scener i hele landet og på tv i bl.a. StormesterComedy Aid og Kronprinseparrets Prisuddeling.


I 2022 turnerede han landet rundt med one-man showet, Ham der komikeren, hvor han imponerede for fyldte sale. Hans shows har tidligere modtaget ros for sin ærlighed og evne til at få folk til både at tænke og grine, og nu tager han skridtet videre med Højpandet.


Højpandet – stand-up, der tænker højt

Højpandet sætter Mahamad spørgsmålstegn ved det meste. Han undrer sig over samfundets store og små absurditeter og udstiller sine egne (og andres) dobbeltmoraler. Selvfølgelig med et glimt i øjet og humoren, som fast følgesvend.


Som Mahamad selv beskriver det:


“Nogle gange tænker jeg over, om det er mig, der har formet min humor, eller om det er den, der har formet mig. Den har i hvert fald været der, så længe jeg kan huske. Det er den, der får mig til at tænke.


Jeg ved ikke, hvorfor vi gør, som vi gør. Eller hvorfor vi siger én ting og tænker en anden. Men jeg har tænkt over det. Og nu siger jeg det højt – for nogle ting giver først mening, når man griner af dem.


Hvis du har lyst til at grine med, så glæder jeg mig til at se dig.


Og nåh ja… jeg har også en høj pande. Den kan du også komme ind og se.”

Læs mere

Lør 12 sep

140 - 345 kr.

Comedy

18.30

Praktisk info

Priser

140 - 345 kr

Dato

12. september 2026

Spilletidspunkt

Kl. 18.30

Dørene åbner

18.00

Opstilling

Nummererede siddepladser

Arrangør

Musikhuset Esbjerg

Obligatorisk garderobe

Vi gør dig opmærksom på, hvis du har jakke eller andet overtøj med, så skal dette afleveres i garderoben. Det er ikke muligt at medbringe i salen. Garderoben er inkluderet i billetgebyret, så du har allerede betalt for garderoben, når du ankommer til Musikhuset Esbjerg.

Kørestolsbrugere

Tlf. 76 10 90 10

Billetter til kørestolspladser på Musikhuset Esbjerg købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10.00 til 16.00

Spisning inden showet

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden.
Musikhusets køkken sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer en lækker middag til dig og dit selskab.
Køb via knappen herunder

Giv et gavekort

Overrask en, du holder af!

Det er hurtigt og nemt, du skal blot angive hvilket beløb, du ønsker gavekortet på, og eventuelt skrive en hilsen, der bliver trykt på kortet.