Mens Vi Strikker

Lørdag - 26.09.2026
Kl. 19.00

Tag plads i salen, og find strikketøjet frem, når Trine Gadeberg, Ditte Hansen og Christiane Gjellerup Koch forlader strikkeskuret og inviterer på en festlig aften fyldt med højt humør og spraglet håndarbejde


Sammen vender de verdenssituationen og udbringer en skål for sex, sorg og strikkefasthed – selvfølgelig alt sammen mens vi strikker.


Hvis du er til strik – eller bare til rigtig godt selskab – så er du i gode hænder her. Sammen drager veninderne Trine Gadeberg, Ditte Hansen og Christiane Gjellerup Koch nemlig på landevejen og bringer deres digitale strikkefællesskab ud i det ganske danske land.


Skål, sang og strikkehistoriske indslag


Hvis du spørger Trine, Ditte og Christiane, så går strik og venskab hånd i hånd. Ja det er faktisk næsten helt umuligt ikke at sludre, diskutere, synge, grine og måske endda græde, mens vi strikker. Og på denne aften kan du tage del i et sprudlende strikkefællesskab, når den farverige trekløver fra scenen vender både stort og småt og inviterer på alt fra fællesskål og fællessang til strikkehistoriske indslag.


En aften blandt venner


Du behøver ikke at være en superstrikker for at tage del i festlighederne. Uanset om du tager din (sviger)mor, veninde eller nabo under armen – eller bare selv trænger til en god aften med højt humør og mohair – så er du blandt venner. Og du kan godt begynde at glæde dig til et sjovt og hjertevarmt stormøde i Danmarks hyggeligste strikkeklub.

Læs mere

Lør 26 sep

359 - 409 kr.

Talkshow

19.00

Praktisk info

Priser

359 - 409 kr

Dato

26. september 2026

Spilletidspunkt

Kl. 19.00

Dørene åbner

Kl. 18.30

Opstilling

Nummererede siddepladser

Forventet sluttidspunkt

21.00

Arrangører

Musikhuset Esbjerg,
Teater- og Musikhusvennerne

Obligatorisk garderobe

Vi gør dig opmærksom på, hvis du har jakke eller andet overtøj med, så skal dette afleveres i garderoben. Det er ikke muligt at medbringe i salen. Garderoben er inkluderet i billetgebyret, så du har allerede betalt for garderoben, når du ankommer til Musikhuset Esbjerg.

Kørestolsbrugere

Tlf. 76 10 90 10

Billetter til kørestolspladser på Musikhuset Esbjerg købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10.00 til 16.00

Spisning inden showet

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden.
Musikhusets køkken sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer en lækker middag til dig og dit selskab.
Køb via knappen herunder

Giv et gavekort

Overrask en, du holder af!

Det er hurtigt og nemt, du skal blot angive hvilket beløb, du ønsker gavekortet på, og eventuelt skrive en hilsen, der bliver trykt på kortet.