Esbjerg Jazzfestival – Miriam Mandipira

Lørdag - 20.02.2027
Kl. 14.00

Når soul, blues og jazz møder afrikanske rødder

Glæd dig til en aften med stærke vokaler, Hammond-orgel og masser af soul, blues og jazz, når Miriam Mandipira går på scenen sammen med Kjeld Lauritsen Hammond Trio.

Med rødder i Zimbabwe har Miriam Mandipira gennem flere år markeret sig som en markant stemme på den danske jazz- og bluesscene. Hun er inspireret af blandt andre Ella Fitzgerald og Aretha Franklin, og hendes repertoire spænder bredt fra jazz og blues til egne kompositioner og afrikansk folklore. Med sin intense tilstedeværelse og virtuose vokal formår hun at gøre både klassikere og afrikanske sange til sine egne.

Denne aften møder hun Hammond-organisten Kjeld Lauritsen og hans trio med guitaristen Per Gade og trommeslageren Espen Laub. Mandipira og Lauritsen har tidligere udgivet musikken Convergence og Flashes sammen og har spillet et utal af koncerter i både Danmark og udlandet.

Kjeld Lauritsen Hammond Trio bevæger sig i et groovy felt mellem jazz, soul og blues. Med det store Hammond-orgel, den roterende Leslie-højttaler og fodpedalerne i brug skaber Kjeld Lauritsen et fyldigt og levende lydbillede, mens Per Gades guitar og Espen Laubs trommer giver trioen både swing og overskud.

Trioen spiller blandt andet numre fra udgivelsen Jukebox Jazz, hvor jazzens gyldne historie får nyt liv i egne fortolkninger af klassikere som Autumn Leaves og Have You Met Miss Jones, suppleret af et nik til blues og New Orleans-musikkens rødder.

Det bliver en aften med virtuos vokal, legesyge improvisationer og masser af musikalsk nærvær – fra Zimbabwe til New Orleans og videre.

Læs mere

Lør 20 feb

150 kr.

Jazz

Udsolgt

Praktisk info

Pris

150 kr

Dato

20. februar 2027

Spilletidspunkt

Kl. 14.00

Dørene åbner

Kl. 13.00

Opstilling

Unummererede siddepladser

Arrangør

Esbjerg Jazzfestival

Obligatorisk garderobe

Vi gør dig opmærksom på, hvis du har jakke eller andet overtøj med, så skal dette afleveres i garderoben. Det er ikke muligt at medbringe i salen. Garderoben er inkluderet i billetgebyret, så du har allerede betalt for garderoben, når du ankommer til Musikhuset Esbjerg.

Kørestolsbrugere

Tlf. 76 10 90 10

Billetter til kørestolspladser på Musikhuset Esbjerg købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10.00 til 16.00

Spisning inden showet

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden.
Musikhusets køkken sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer en lækker middag til dig og dit selskab.
Køb via knappen herunder

Giv et gavekort

Overrask en, du holder af!

Det er hurtigt og nemt, du skal blot angive hvilket beløb, du ønsker gavekortet på, og eventuelt skrive en hilsen, der bliver trykt på kortet.