Mozart-foredrag med Martin Guldberg

27. August 2024 16:00

Glæd dig til Martin Guldberg foredrag om Mozart

Arrangementet er en del af Den Ny Operas Tryllefløjten & Festival 2024Du kan se det fulde program og købe partoutkort til festivalen her

Mozarts liv og musikalske virke står som et højdepunkt i vestlig musiks historie. Allerede i sin samtid var han kendt som et vidunderbarn med ekstraordinære musikalske evner, og eftertiden har kun løftet hans status, så han i dag fremstår som et musikalsk geni af helt særligt format.

”Mozart – Myte og Virkelighed” kalder Martin Guldberg sit foredrag, hvori han vil se på det særlige ved Mozart og hans musik og samtidig forsøge at kaste lys på, hvad der er myte, og hvad der er virkelighed i vores forestillinger om Wolfgang og hans musik.

Eftermiddagens foredragsholder, Martin Guldberg har en meget stor del af æren for, at der overhovedet er noget der hedder Den Ny Opera. Som karismatisk iværksætter, leder, sanger og forestillingsskaber var Martin Guldberg helt afgørende for, at kompagniet blev etableret som egnsteater i Esbjerg i 1999 – og at det kom så godt igennem sine første 11 sæsoner, hvor han sad ved roret.

I dag er Martin Guldberg studielektor på afdeling for musikvidenskab ved Aarhus Universitet.


Det praktiske

Arrangør: Den Ny Opera
Varighed: ca. 2 timer inkl. en pause, hvori der serveres kaffe/the/vin/vand og lidt sødt til ganen.
Planlæg dit besøg

  • Pris: 50 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg
  • Spilleperiode: 27. August 2024 16:00
  • Kategori: festival, Klassisk
Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort

Tilmeld dig Musikhusets nyhedsbrev, Række 1, og få:

✅ Mulighed for at vinde gavekort på 500 kroner – hver måned
✅ Nyheder om arrangementer før alle andre
✅ Forkøbsret til udvalgte forestillinger
✅ Eksklusive konkurrencer og tilbudTilmeld dig nu