Niels Skousen

21. November 2025 20:00

Niels Skousen er netop fyldt 81 år og har været med hele vejen fra beatgenerationen, gennem hippietiden, spadseret gennem det politiske landskab til i dag, hvor han stadig fremstår som en skarp og kærlig iagttager af virkeligheden udenfor vores vinduer og på vores skærme i det lille hjem. Nu kommer han til Musikhuset Esbjerg

Niels Skousen fik en sensationel start på karrieren. Hans første udgivelse som sangskriver var det ikoniske album Herfra Hvor Vi Står, som han leverede alle sangene til. Med dette album indskrev Niels Skousen sig i den danske rockhistorie som en personlig og følsom sangskriver med en usædvanlig dybde i sin lyrik. Med Peter Ingemann på bas og som bandleder, manifesterer de sig på scenen som Skousen & Ingemann.

Og Niels Skousen er her endnu. Han har været her hele tiden. Han er her i dag, med nye sange, nye musikalske indspark.

Niels Skousen er en sangskriver, der tør gå ind i og røre ved mørke områder i livet. Der er en alvor i hans sange og alligevel en lethed, der er forløsende. Bag de mørke toner, ligger der en understrøm af skarp humor. En stemme i tiden. En personlig stemme med en personlig henvendelse.

Han er tadig aktiv, med en fremragende performance, og med et særdeles skarpt band bag sig bestående af Kristoffer Munck Mortensen (guitar), Anders Mathiasen (guitar), Jens Hein (bas) og Bjørn Heebøll (trommer). 

Derudover er Niels Skousen stadig i et inspirerende on going samarbejde med produceren Nikolaj Nørlund, men spørger man, hvad Niels Skousen bringer med sig til sit publikum, svarer han selv, kort og godt:

“Mine sange handler om dig og mig. Det vi gør med og mod hinanden. De handler om tid og bevægelse, om grænser og håb, om erindring og tilstedeværelse. De er et nedslag i tiden og samtidig et blik på alle de år, som vi i fællesskab har været vidne til.

Blæsten og Regnen er titlen på Niels Skousens seneste album fra november 2022, der behandler temaer som erindring og længsel. Barndommens land og utopien. Ting som er tabt og fundet igen. Blæsten og Regnen er sange fra.

På DRTV kan du opleve en ny dokumentar, der fortæller og portrætterer Niels Skousen. Find den her


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: 
Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Varighed: 2 x 45 minutter
Planlæg dit besøg

  • Priser: 287 - 315 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg
  • Spilleperiode: 21. November 2025 20:00
  • Kategori: Koncert
Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort

Tilmeld dig Musikhusets nyhedsbrev, Række 1, og få:

✅ Mulighed for at vinde gavekort på 500 kroner – hver måned
✅ Nyheder om arrangementer før alle andre
✅ Forkøbsret til udvalgte forestillinger
✅ Eksklusive konkurrencer og tilbudTilmeld dig nu