
Nikolaj Jacobsen – Danmarks guldtræner
10. Oktober 2023 19:30Nu kommer Danmarks Guldtræner til Esbjerg og fortæller sin historie i et eksklusivt talkshow i selskab med TV-kommentatoren Thomas Kristensen
Nikolaj Jacobsen har skrevet historie og vundet VM-guld tre gang i træk med de danske håndboldherrer. Men landstræneren har også vundet noget mere, nemlig de danske hjerter med sin store personlighed, åbenhed og ærlighed.
”Jeg glæder mig til for første gang at komme til Esbjerg. Der bliver både stof til eftertanke og noget til smilebåndet, det lover jeg” udtaler Nikolaj Jacobsen.
De fleste af os ser kun Nikolaj Jacobsen på skærmen, når håndboldherrerne er på banen, men hvem er han egentlig? Kom med ind bag tæppet på mestertræneren, som gør tingene på sin helt egen måde, og som har taget mange opgør med det etablerede system på sin vej mod guldet.
Hør ham fortælle om sin specielle ledelsesstil, som er gennemsyret af en vindermentalitet, og som har fulgt ham hele livet. Det bliver også en aften fyldt med underholdende anekdoter, for Nikolaj Jacobsen har masser af humor og deler gerne ud af den.
Med sig i Musikhuset Esbjerg tager Nikolaj Jacobsen en rigtig Esbjerg-dreng, Thomas Kristensen. I 20 år var Thomas håndboldstemmen på TV 2 og har derfor et unikt kendskab til aftenens hovedperson.

”At få lov at komme hjem til Esbjerg i selskab med en tredobbelt verdensmester bliver kæmpestort” udtaler Thomas Kristensen.
Du kan komme med bagom Danmarks Guldtræner til efteråret, når Nikolaj Jacobsen i selskab med Thomas Kristensen gæster Musikhuset Esbjerg.
Spisning inden forestillingen
Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden forestillingen. Musikhusets køkken med Jacob Møller Justesen i front sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer to skønne retter til dig og dit selskab.

Da vi i Musikhuset altid ønsker, at vores gæster får den bedste oplevelse, har vi et begrænset antal billetter til spisning. Derfor anbefaler vi, at du bestiller spisning, når du køber billet.
I kan gå til bords fra kl. 17:30.
Studie- og ungerabat
Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.
Det praktiske
Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 minutter inden forestillingen begynder
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Planlæg dit besøg