
Om angst og valg af livsveje
4. September 2023 19:00NYT FOREDRAG: I et ærligt menneskeligt lys fortæller Them Kjær Jensen om sine erfaringer i forhold til at leve med psykisk sårbarhed, kronisk angst og depression
Them Kjær Jensen, som på foredragsaftenen er 69 år gammel, er tidligere skolelærer. Selvom de fleste nok ikke vil kunne mærke det på ham, lever han sit liv med kronisk angst og 18% mén efter en alvorlig træningsulykke.
Them tager udgangspunkt i fortællingen om sit eget liv, som blandt andet kommer ind omkring emnerne opvækst, social støtte, alkohol, medicin, psykiatrien, motion og træning og mere eller mindre bevidste valg af livsveje.
Han ønsker med dette foredrag at bidrage til at angst og de livsveje, som de fører med sig, er noget, vi åbent bør tale om. I livet er der ingen garantier, men det er hans erfaring, at man oplever større grad af forståelse og imødekommenhed, hvis man vælger at gå den vej, og det kan være en meget stor hjælp i livskvalitetens lys.
Them vil i foredraget komme med konkrete eksempler på, hvor åbenhed har medført en øget livskvalitet for ham.Them afrunder foredraget med sin guitar og en sang, der supplerer de emner og budskaber, han har på hjerte.
I pausen byder arrangøren på en enkelt gratis forfriskning foran Teatersalen.På aftenen er det muligt at købe foredragsholderens selvbiografiske bog “Mit liv med angst” til 120 kr. Købet klarer man selv!Der vil ligge et antal eksemplarer på et bord ved siden af baren. Bogen kan betales via MobilePay (nummeret vil ligge synligt ved bøgerne) eller kontant, hvor pengene blot lægges i beholder, der står på bordet.
Det praktiske
Arrangør: Them Kjær Jensen
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 minutter inden forestillingen begynder
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den
Varighed: 2 timer inkl. pause