
En aften med Pilou Asbæk
20. September 2025 19:00Fantasyfestival og Musikhuset Esbjerg inviterer dig til en spektakulær aften i selskab med Danmarks største skuespillerstjerne – Pilou Asbæk. Hvis du har Fantasyfestival-armbånd kan du købe billetten til nedsat pris. Læs mere i teksten
Forsalg
Hvis du tilmelder dig Musikhusets nyhedsbrev inden onsdag kl. 10:00, kan du få adgang til eksklusivt forsalg og dermed de allerbedste pladser i salen. Tilmeld dig nyhedsbrevet her
Hvordan er det at spille med i verdens største fantasyserie? Hvordan er det at hoppe fra danske dramaer til Hollywoods største produktioner? Og hvad betyder fantasygenren egentlig for en skuespiller, der har prøvet det hele?
Glæd dig til en tankevækkende og underholdende samtale med Pilou Asbæk – om karriere, karakterer og kærligheden til genrefilm. Samtalen modereres af filmekspert og projektleder på Fantasyfestival, Jacob Holm Krogsøe.
Efter arrangementet er der DJ og drinks i Musikhusets foyer – hyggen fortsætter.
Få rabat på billetten med armbånd
Hvis du har armbånd til Fantastyfestivalen kan du til dette arrangement vælge billetten Fantasyfestival-rabat. Det tjekkes i døren, om du har armbånd eller ej.
Festivalarmbåndet giver adgang til alle arrangementer under Fantasyfestivalen. Læs mere og køb armbånd her
Spisning inden forestillingen
Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden forestillingen. Musikhusets køkken disker op med en lækker to-retters menu til dig og dit selskab.

Da vi i Musikhuset altid ønsker, at vores gæster får den bedste oplevelse, har vi et begrænset antal billetter til spisning. Derfor anbefaler vi, at du bestiller spisning, når du køber billet.
I kan gå til bords fra kl. 17:00.
Det praktiske
Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Planlæg dit besøg