
Roaring Twenties
13. April 2023 19:30En boblende og aktuel dobbeltforestilling inspireret af verdens tilstand og de nye brølende 20’ere
Står verden på tærsklen af en gentagelse af The Roaring Twenties, hvor kunst og selskabsliv boblede over af eufori, fællesskab og livsglæde efter et år med global usikkerhed, frygt og isolation? Er vi i gang med et helt nyt historisk kapitel – og i så fald, hvad brøler vi af i 2020’erne?
Disse spørgsmål bliver undersøgt i Pontus Lidbergs del af den post-pandemiske dobbeltforestilling Roaring Twenties til et forfriskende mix af nykomponerede jazzede toner og club beats af den elektroniske duo Den Sorte Skole.

The Hollow Men
The Hollow Men er skabt af den anerkendte norske koreograf Ina Christel Johannessen. Et gennemgående tema i Johannessens politiske og aktuelle værker er udfordringerne ved den manglende politiske vilje til forandring. I dette nye værk udforsker danserne de forandringer, som verden står overfor lige nu, inspireret af forfatter T. S. Eliots mørke og drømmende digt fra 1925 af samme navn af.
Optakt: Der er gratis optakt inden forestillingen. Her vil turné-og forestillingsleder Jason Nelson samt forskellige dansere holde en kort introduktion inden forestillingsstarten og fortælle mere om værkerne og deres tilblivelse. Det foregår i Teatersalen og begynder kl. 18:30.
Roaring Twenties
Koreografi: Pontus Lidberg
Musik: Den Sorte Skole
Medvirkende: Dansk Danseteaters dansere
Kostumedesign: Filippa K Studio
Lysdesign: Raphael Frisenvænge Solholm
Skrædder: Maria Ipsen
Produktion: Dansk Danseteater
The Hollow Men
Koreografi og visuelt koncept: Ina Christel Johannessen
Musik: Tommy Jansen
Medvirkende: Dansk Danseteaters dansere
Kostumedesign: Bregje Van Balen
Lysdesign: Raphael Frisenvænge Solholm
Skrædder: Maria Ipsen
Produktion: Dansk Danseteater
Spisning inden forestillingen
Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden forestillingen. Musikhusets eget køkken med Jacob Møller Justesen i front sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer en tapas-anretning med forskellige mindre retter og lidt sødt til dig og dit selskab.

Da vi i Musikhuset altid ønsker, at vores gæster får den bedste oplevelse, har vi et begrænset antal billetter til spisning. Derfor anbefaler vi, at du bestiller spisning, når du køber billet.
I kan gå til bords fra kl. 17:30.
Studie- og ungerabat
Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.
Det praktiske
Arrangør: Teater- og Musikhusvennerne og Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 minutter inden forestillingen begynder
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Varighed: 90 minutter inkl. pause