Sebastian & Lis – Tiderne Skifter

Fredag - 05.02.2027
Kl. 20.00

To af dansk musikhistories største skikkelser genopliver deres ikoniske samarbejde. Under titlen Tiderne skifter besøger Sebastian og Lis Sørensen Koncertsalen i Musikhuset Esbjerg

I 1979 var Sebastian var en etableret stjerne med flere anmelderroste albums bag sig. Og da han skulle indspille sine Bertolt Brecht-fortolkninger på albummet Tiderne skifter inviterede han en nyere stemme med i studiet: Lis Sørensen fra stilskabede Shit & Chanel.

Det lagde kimen til et af de mest elskede samarbejder i dansk musik. Lis Sørensen vævede ikke bare sin drømmende vokal ind i Sebastians sange som kor, hun blev et fast medlem af Sebastian Band og fik egne sange, ikke mindst ’Stille før storm’ fra Stjerne til støv.

I 2027 får det samarbejde nyt liv, når de to solister tager på turné sammen – for første gang siden 1980’erne. Sangene bliver Sebastians, og Lis Sørensens faste band suppleret af et strygerensemble sørger for den musikalske backing.

Tiden er gået, og det er vigtigt for os at binde en sløjfe. Det betyder meget for os at stå der sammen, og jeg tror også, det betyder meget for publikum,” siger Lis Sørensen og husker begyndelsen af sit samarbejde med Sebastian:

For mig betød det at få adgang til en type sange, jeg aldrig havde sunget før. Jeg kom fra Shit & Chanel, hvor vi lavede sange i realtid. Sebastian åbnede til et eventyrligt univers både ordmæssigt og i hans måde at komponere og arrangere på. Ingen skrev sange som ham” fortæller Lis Sørensen, mens Sebastian siger om hende:

Hun kom med et enormt overskud. Hun kan træde ind i og aflæse sange og tilføje en majestætisk storhed. Så der opstod hurtigt en fortrolighed mellem os, og vi kom til at betyde meget for hinanden”.

Den kommende turné får titlen Tiderne skifter – et nik både til deres samarbejdes udspring og til årene, der er gået.

Spisning inden showet

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden forestillingen. Musikhusets køkken sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer tre skønne retter til dig og dit selskab.

To par spiser i Musikhuset Esbjergs restaurant, Kunsten.

I Musikhuset ønsker vi altid, at vores gæster får den bedste oplevelse. Derfor har vi kun et begrænset antal billetter til spisning og anbefaler, at du bestiller spisning, når du køber billet.

Læs mere

Fre 05 feb

495 - 545 kr.

Koncert

20.00

Praktisk info

Priser

495 - 545 kr

Dato

5. februar 2027

Spilletidspunkt

Kl. 20.00

Dørene åbner

Kl. 19.30

Opstilling

Nummererede siddepladser

Arrangør

Musikhuset Esbjerg

Obligatorisk garderobe

Vi gør dig opmærksom på, hvis du har jakke eller andet overtøj med, så skal dette afleveres i garderoben. Det er ikke muligt at medbringe i salen. Garderoben er inkluderet i billetgebyret, så du har allerede betalt for garderoben, når du ankommer til Musikhuset Esbjerg.

Kørestolsbrugere

Tlf. 76 10 90 10

Billetter til kørestolspladser på Musikhuset Esbjerg købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10.00 til 16.00

Spisning inden showet

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden.
Musikhusets køkken sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer en lækker middag til dig og dit selskab.
Køb via knappen herunder

Giv et gavekort

Overrask en, du holder af!

Det er hurtigt og nemt, du skal blot angive hvilket beløb, du ønsker gavekortet på, og eventuelt skrive en hilsen, der bliver trykt på kortet.