Seniordagen 2025

18. Juni 2025 10:00

GRATIS – men kræver billet: Seniordagen er tilbage under Esbjerg Festuge – og denne gang bliver det med revyshow og underholdning med Leif Maibom og Den gamle Grammofon. Læs i teksten, hvordan du skaffer din billet

Der venter en underholdende seniordag, når Leif Maibom besøger Musikhuset Esbjerg, hvor han den 18. juni er gæstesolist i revyshowet Den gamle Grammofon.

Dagens program består af nogle af Leif Maiboms egne revynumre samt revyviser, sketches og monologer med Daniel Lassen og Birgitte Antonius. Det bliver et revyshow med både velkendte revynumre og nyskrevne tekster, hvor der er noget til lattermusklerne og sange at synge med på.

Skuespillerne på scenen bliver bakket op af Brian Svendsen på klaver og John Skou på bas.

Leif Maibom behøver stort set ingen nærmere præsentation. Men mon ikke publikum kan regne med et gensyn med nogle af hans mest elskede og sjove karakterer fra Sønderborg Sommerrevy.

Showet spiller 2 forestillinger i Musikhusets foyer klokken 10.00 og 14.00. Herunder kan du læse, hvordan du skaffer billetter.


Sådan får du billet til seniordagen

Billetterne til seniordagen er som altid gratis, men skal afhentes i Musikhuset Esbjerg café- og billetsalg onsdag den 11. juni kl. 9.

Du kan vælge imellem forestillingen kl. 10:00 eller kl. 14:00. Du skal være opmærksom på, at der er begrænset pladser, og billetterne fordeles efter først til mølle. Der udleveres maks. 2 billetter pr. person.

Vi forventer, at der igen i år bliver rift om billetterne.


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg

  • Spilleperiode: 18. Juni 2025 10:00
  • Kategori: Show
Køb gavekort

Tilmeld dig Musikhusets nyhedsbrev, Række 1, og få:

✅ Mulighed for at vinde gavekort på 500 kroner – hver måned
✅ Nyheder om arrangementer før alle andre
✅ Forkøbsret til udvalgte forestillinger
✅ Eksklusive konkurrencer og tilbudTilmeld dig nu