
Sigurd fortæller om naturvidenskab
1. April 2023 13:00Sigurd Barrett er tilbage med en ny, spændende og lærerig teaterkoncert for hele familien
I teaterkoncerten Sigurd fortæller om naturvidenskab tager Sigurd Barrett og Eskild Dohn publikum med på en formidabel rejse for at finde nøglen til både troskab og videnskab, for hvordan skal man ellers kunne besvare livets allerstørste spørgsmål? I forestillingen møder vi både Tycho Brahe, H.C. Ørsted, Niels Bohr og mange andre, og vi møder også de essentielle spørgsmål, som handler om vores klode og vores fremtid: Hvorfor skinner solen? Hvor langt er der til månen? Hvad var the big bang? Og hvordan kan vi lære at passe bedre på vores klode?
Forestillingen indeholder masser af sjove, skæve sange om atomer, grundstoffer og planeter, og der er både leg og læring for hele familien – og grundlag for gode og vigtige snakke bagefter – når Sigurd Barrett og Eskild Dohn slipper løjerne løs i deres nye formidlende videnskabsforestilling.
Teaterkoncerten er egnet fra 5 år.
Iscenesættelse: Louise Schouw
Medvirkende: Sigurd Barrett, Eskild Dohn og Sandra Bothmann. Derudover optræder også fire dansebørn i forestillingen.
Produktion: Louise Schouw Teater
Studie- og ungerabat
Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.
Det praktiske
Arrangør: Teater- og Musikhusvennerne og Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 minutter inden forestillingen begynder
Sluttidspunkt: Vi forventer at showet slutter kl. 15:05. Der er pause i showet
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.