Skibet er ladet med Pelle musikhuset esbjerg 2024

Skibet er ladet med Pelle

18. September 2025 19:30

Trine Gadebergs elskede Pelle er tilbage i Musikhuset Esbjerg med det nye cruisetogtshow Skibet er ladet med Pelle

Da Trine Gadeberg i 2022 for første gang tog sin elskelige Pelle, internetfænomenet på fem og et halvt år, ud på landevejen med showet Verden ifølge Pelle, indløste flere end 28.000 publikummer billet til showet.

I over to timer spillede Trine samtlige karakterer i en tour de force af et onewomanshow. For med næsten 30 år i branchen som en af landets mest benyttede komikere og entertainere, så er selvgjort nemlig velgjort.

Og som Pelle ville have anskuet det i sit barnesind, så er der ingen grund til at stoppe, mens legen er god. Så nu gør Trine det altså igen.


Skibet er ladet med Pelle

Det nye onewomanshow har fået den maritime titel Skibet er ladet med Pelle.

Og endnu engang vil publikum opleve de voksnes verden igennem det uskyldige barnesind, som er Pelles. For ingen er nemlig fredet, når Pelle denne gang har fået hyre som en del af underholdningen ombord på et cruiseskib i middelhavet, der vægter nonstop buffet og ekstra klor i den tilpissede pool højere end sikkerheden ombord.

Igen vil Pelle få selskab af en lang række andre karakterer, som sammen med ham skal synge, trylle og danse sig gennem underholdningen på skibet, der aldrig sover.

Velkommen om bord, og du skal selvfølgelig slippe for et Kom bar’do’! Så hvad med et Kom an’do!?


Spisning inden showet

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden koncerten. Musikhusets køkken med Jacob Møller Justesen i front sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer tre skønne retter til dig og dit selskab.

To par spiser i Musikhuset Esbjergs restaurant, Kunsten.

I Musikhuset ønsker vi altid, at vores gæster får den bedste oplevelse. Derfor har vi kun et begrænset antal billetter til spisning og anbefaler, at du bestiller spisning, når du køber billet.

I kan gå til bords fra kl. 17:00.


Studie- og ungerabat

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 130.  Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: 
Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Vis hensyn: 
Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Varighed: To gange 45 minutter. Der er pause i showet
Planlæg dit besøg

  • Priser: 332 - 365 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg
  • Spilleperiode: 18. September 2025 19:30
  • Kategori: Comedy
Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort

Tilmeld dig Musikhusets nyhedsbrev, Række 1, og få:

✅ Mulighed for at vinde gavekort på 500 kroner – hver måned
✅ Nyheder om arrangementer før alle andre
✅ Forkøbsret til udvalgte forestillinger
✅ Eksklusive konkurrencer og tilbudTilmeld dig nu