
The Sanjay Shah Shitshow
3. November 2025 19:30En af de største svindelsager i dansk historie tages under kærlig behandling af Ina-Miriam Rosenbaum
Spar 90 kr.: Køb billet til denne og to andre forestillinger, så kan du spare op til 90 kr. pr. billet. Læs mere her, og se alle forestillingerne, hvor dette tilbud gælder
Hvad gør det, at man snyder en lille smule, når ingen opdager det? Gør alle ikke det? Det er de spørgsmål, Ina-Miriam Rosenbaum nye forestilling forsøger at besvare.
The Sanjay Shah Shitshow skildrer en tragikomisk historie om vores tillid til myndighederne og om de 12,7 milliarder kroner, vi som danske skatteborgere er blevet svindlet for af den britisk-indiske forretningsmand Sanjay Shah.
Skandalesagen bliver med rytme og musik skubbet frem af den virtuose trommeslager og komponist Emil de Waal, mens den prisbelønnede skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum spiller alle rollerne på scenen. I et mix af musik, satire, standup, drama og dokumentarisme er hun medarbejderne i SKAT, de udenlandske aktionærer, de danske politikere, embedsmænd og ikke mindst Sanjay Shah.
Med: Ina-Miriam Rosenbaum og Emil de Waal
Dramatiker: Kristian Halken
Iscenesættelse: Ina-Miriam Rosenbaum
Komponist: Emil de Waal
Produktion: Off Off/Produktion
Spisning inden forestillingen
Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden forestillingen. Musikhusets køkken disker op med en lækker to-retters menu til dig og dit selskab.

Da vi i Musikhuset altid ønsker, at vores gæster får den bedste oplevelse, har vi et begrænset antal billetter til spisning. Derfor anbefaler vi, at du bestiller spisning, når du køber billet.
I kan gå til bords fra kl. 17:30.
Studie- og ungerabat
Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 130. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.
Det praktiske
Arrangør: Musikhuset Esbjerg og Teater- og Musikhusvennerne
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Planlæg dit besøg