Tue West Band

21. September 2024 19:30

Glæd dig til et varieret og velkendt bagkatalog og musikalsk nærvær, når Tue West gæster Musikhuset. Sangene, stemmen og de poetiske tekster krydres med et velspillende band

Tue West er singer/songwriter og multiinstrumentalist og har gennem årene tilføjet en unik guitarlyd, som fra en svunden tid, til sit univers. Stadig er der små øer af virtuost klaver, historiefortællinger, humor, uforudsigelighed og dybde.

Ny musik er altid på vej fra sangskriveren, der igennem 20 år har udgivet 9 studiealbums, en EP og dusinvis af singler. Han har modtaget en Grammy, P3’s talentpris, Statens kunstpris for rytmisk musik og en lang række nomineringer, blandt meget andet. I 2023 har Tue West over 1 million årlige streams på Spotify og mere end 55.000 månedlige lyttere, og nye lyttere finder kontinuerligt vej til hans musik.

Genren er åben, men kan bl.a. defineres som singer/songwriter eller folk/pop/fortæller, og sangene er stadig primært på dansk, mens engelsksprogede sange også er begyndt at sætte sit præg på repertoiret. Gennem årene har udgivelserne været varierede, og det er svært at finde musikere, han kan sammenlignes med. Han opholder sig så at sige på sin egen musikalske platform, samtidig med at han stadig er en bestanddel af 00’ernes store generation af dansksprogede sangskrivere.

Nærværende, poetiske og aktuelle sange om livet er et fast omdrejningspunkt for Tue West, mens den improviserede tilgang er en stor del af musikerens dna. Nu med et dynamisk setup med guitaren og pedalerne i fokus og dermed en ekstra bredde i lyd og atmosfære, der går hånd i hånd med det traditionelle håndværk som sangskriver og fortæller.

I efteråret 2021 udkom det 8. studiealbum Frihed til at være en fange, der blev færdiggjort i Reykjavik under pandemien. I foråret 2022 var Tue West komponist, multiinstrumentalist og sanger i den anmelderroste teaterkoncert Sange Ud Af Evigheden, der blev opført på Kronborg Slot. Koncerten modtog blandt andet 5 hjerter i Politiken, og et album med musikken er nu udgivet. Tidligere medvirkede han også i CV. Jørgensen-teaterkoncerten som multiinstrumentalist og sanger.

Samtidig begyndte ny musik fra flere andre projekter at udkomme, herunder singlen Hvad tænker Ingrid på (Eslund/West), som er repræsenteret i den 19. udgave af Højskolesangbogen, Det er dansen der skal følge os hjem, samt flere engelsksprogede udgivelser. Nogle af disse udgivelser bliver også til albums, som vil udkomme i den nærmeste fremtid. Derudover er der et islandsk/dansk projekt under opsejling, da han i 2021 allierede sig med Teitur Magnusson og dannede gruppen Supernatural Suburbia.

Tue West og band giver koncert i Musikhuset Esbjerg til efteråret.

Vokal, Guitar, Klaver mm.: Tue West
Bas, Saxofon, Vokal mm. : Albert Raft
Trommer mm. : Troels Drasbech


Spisning inden koncerten

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden koncerten. Musikhusets køkken med Jacob Møller Justesen i front sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer tre skønne retter til dig og dit selskab.

To par spiser i Musikhuset Esbjergs restaurant, Kunsten.

I Musikhuset ønsker vi altid, at vores gæster får den bedste oplevelse. Derfor har vi kun et begrænset antal billetter til spisning og anbefaler, at du bestiller spisning, når du køber billet.

I kan gå til bords fra kl. 17:00.


Studie- og ungerabat

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 130.  Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: 
Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Vis hensyn: 
Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Planlæg dit besøg

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort

Tilmeld dig Musikhusets nyhedsbrev, Række 1, og få:

✅ Mulighed for at vinde gavekort på 500 kroner – hver måned
✅ Nyheder om arrangementer før alle andre
✅ Forkøbsret til udvalgte forestillinger
✅ Eksklusive konkurrencer og tilbudTilmeld dig nu