Bjørn Eidsvåg (NO)

Lørdag - 28.03.2026
Kl. 19.30

Bjørn Eidsvåg har i over 50 år rørt sit publikum med stærke tekster og ærlig musikalitet


Med sig har han sit band og et bagkatalog fyldt med klassikere som “Eg Ser” og “Skyfri himmel”.
Glæd dig til en intens og nærværende koncertoplevelse i Musikhusets Teatersal,
der byder på både eftertænksomhed, varme og humor.


Få artister i Norden har samme gennemslagskraft som norske Bjørn Eidsvåg. Efter mere end et halvt århundrede i musikkens tjeneste står han stadig stærkt – både som sanger, sangskriver og historiefortæller. I 2024 fyldte han 70 og markerede det med en udsolgt koncert i Oslo Spektrum og en omfattende jubilæumsturné, som blev mødt med stor publikumsbegejstring.


Eidsvåg kombinerer tro, psykologi og menneskelighed i sange, der sætter sig dybt – og hans evne til at formidle dem med både alvor og humor gør hans koncerter til noget helt særligt.


Udover sit store bagkatalog og velkendte hits, har Eidsvåg også for nylig været aktuel i det norske tv-program Hver gang vi møtes, hvor hans deltagelse slog seerrekord, og flere af hans fortolkninger røg direkte på top 10.


Bjørn har udgivet 28 albums, spillet over 80 koncerter om året, udgivet en bog, haft eget tv- og radioprogram og skrevet en teaterforestilling, som han selv har opført på Det Norske Teatret.


Hans nysgerrighed på nye musikalske udtryk har ført til mange spændende samarbejder med kunstnere fra hele Skandinavien – heriblandt duetten Mysteriet deg med Lisa Nilsson, der vandt Spellemannprisen som Årets Sang og har over 10 millioner afspilninger på Spotify.


Koncerten i Musikhuset Esbjerg bliver en sjælden chance for at opleve en af Skandinaviens elskede sangskrivere – tæt på og helt ærligt.


Spisningen er desværre udsolgt

Læs mere

Lør 28 mar

337 - 370 kr.

Koncert

19.30

Praktisk info

Priser

337 - 370 kr

Dato

28. marts 2026

Spilletidspunkt

Kl. 19.30

Dørene åbner

Kl. 19.00

Opstilling

Nummererede siddepladser

Arrangør

Musikhuset Esbjerg

Obligatorisk garderobe

Vi gør dig opmærksom på, hvis du har jakke eller andet overtøj med, så skal dette afleveres i garderoben. Det er ikke muligt at medbringe i salen. Garderoben er inkluderet i billetgebyret, så du har allerede betalt for garderoben, når du ankommer til Musikhuset Esbjerg.

Kørestolsbrugere

Tlf. 76 10 90 10

Billetter til kørestolspladser på Musikhuset Esbjerg købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10.00 til 16.00

Spisning inden showet

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden.
Musikhusets køkken sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer en lækker middag til dig og dit selskab.
Køb via knappen herunder

Giv et gavekort

Overrask en, du holder af!

Det er hurtigt og nemt, du skal blot angive hvilket beløb, du ønsker gavekortet på, og eventuelt skrive en hilsen, der bliver trykt på kortet.