Trine Therkelsen

26. Marts 2026 19:30

Trine Therkelsen har siden sine vindueskoncerter under coronanedlukningen i 2020 fortryllet danskerne med sin smukke stemme og personlige fortællinger om sårbarhed. Nu kan du opleve hende i Musikhuset Esbjerg

Forsalg: Der sælges et begrænset antal billetter i forsalg.

Når Trine Therkelsen gæster Musikhuset, bliver det som en del af en håndfuld helt særlige og unikke koncertoplevelser, hvor Trine har skabt muligheden for at optræde i nogle af de allersmukkeste teatersale i landet.

Det bliver en koncert, hvor hun i et intimt og akustisk setup både synger egne sange, herunder Vågne Med Dig samt unikke udgaver af kendte danske sange, som hun har udgivet i egne fortolkninger.

Da hun i sommeren 2024 satte billetter i salg til Bremen Teater og Horsens Ny Teater gik begge hjemmesider ned på grund af de mange ivrige billetkøbere og hun udsolgte koncertsalene intet mindre end tre gange hvert sted.

Hun blev landskendt, da hun sang Alberte Windings ”Lyse nætter” ud til sin gård under coronanedlukningen. En video af dette gik viralt, og i kølvandet af dette fik hun en pladekontrakt og udgav sangen ”Vågne Med Dig”. Siden har hun haft stor succes med sine fortolkningsalbums ”Drømmens Land” og ”Juleminder”. I 2025 venter en række spændende udgivelser – både i form af egne sange og fortolkninger af kendte danske sange.

Trine er særdeles aktiv på de sociale medier og bruger sin stemme til mere end bare sang. Hun har nemlig en vision om at skabe mere fokus på ensomhed, angst og dét at være et særligt sensitivt menneske. Under koncerterne deler Trine derfor altid ærligt ud af sin egen historie med angst og ensomhed og tilværelsen som introvert person. Nøgleordene når Trine indtager en koncertsal, er intenst nærvær, fællesskab, intimitet, gåsehud og tårer.


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: 
Dørene til salen åbnes 1 time før showet begynder
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Varighed: 1×75 minutter uden pause


Planlæg dit besøg

  • Priser: 309 - 340 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg
  • Spilleperiode: 26. Marts 2026 19:30
  • Kategori: Koncert
Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort

Tilmeld dig Musikhusets nyhedsbrev, Række 1, og få:

✅ Mulighed for at vinde gavekort på 500 kroner – hver måned
✅ Nyheder om arrangementer før alle andre
✅ Forkøbsret til udvalgte forestillinger
✅ Eksklusive konkurrencer og tilbudTilmeld dig nu