De gamle skal ikke bestemme over de unge. Det er moralen i Donizettis morsomme og veloplagte komedie, som revser fornuftsægteskabet og hylder den unge og ægte kærlighed
”Jeg føler mig som en 20-årig igen. Vi skal have smukke børn, jeg ser seks børn for mig, eller tolv, som løber og leger og ler.” Den aldrende ungkarl Don Pasquale er meget opstemt ved tanken om den unge, beskedne pige Norina, som Doktor Malatesta har fundet til ham.
Hvad Don Pasquale ikke ved, er at det er fup, en fælde sat op for at narre ham, så hans nevø kan slippe for et tvungent ægteskab med en ældre enke og i stedet få sin Norina.
Donizetti komponerede mere end 60 operaer, og Don Pasquale, som han skrev sent i sit liv, var en kæmpe succes ved førsteopførelsen. Det er en komisk opera, en opera buffa, og Donizetti øser i den underholdende opera af al den erfaring, han har samlet sig som operakomponist, og musikken sprudler af liv, humor og ironi.
Franske Mariame Clément, som i sidste sæson på spektakulær vis fortolkede Donizettis Maria Stuarda i Operaen, iscenesætter dette festfyrværkeri af en forestilling i en morsom og levende scenografi.
Dirigent: Vito Cristofaro Iscenesættelse: Mariame Clément Scenografi: Julia Hansen Lysdesign: Bernd Purkrabek Med: Markus Schwartz, Theodore Platt, Santiago Ballerini. Louise McClelland Jacobsen, Anna-Marie Sullivan Orkester: Aalborg Symfoniorkester Produktion: Det Kongelige Teater i samarbejde med Glyndebourne
Spisning inden forestillingen
Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden forestillingen. Musikhusets køkken sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer tre skønne retter til dig og dit selskab.
I Musikhuset ønsker vi altid, at vores gæster får den bedste oplevelse. Derfor har vi kun et begrænset antal billetter til spisning og anbefaler, at du bestiller spisning, når du køber billet.
I kan gå til bords fra kl. 17:30.
Studie- og ungerabat
Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 130. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.
Vi gør dig opmærksom på, hvis du har jakke eller andet overtøj med, så skal dette afleveres i garderoben. Det er ikke muligt at medbringe i salen. Garderoben er inkluderet i billetgebyret, så du har allerede betalt for garderoben, når du ankommer til Musikhuset Esbjerg.
Kørestolsbrugere
Tlf. 76 10 90 10
Billetter til kørestolspladser på Musikhuset Esbjerg købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10.00 til 16.00
Spisning inden showet
Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden.
Musikhusets køkken sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer en lækker middag til dig og dit selskab.
Køb via knappen herunder