Far flytter ind

12. April 2026 16:00

Hvordan tackler man en hverdag på tværs temperamenter og livsyn, når livets tilfældigheder tvinger to generationer ind under samme tag?

Spar 90 kr.: Køb billet til denne og to andre forestillinger, så kan du spare op til 90 kr. pr. billet. Læs mere her, og se alle forestillingerne, hvor dette tilbud gælder

Det er aldrig nemt for voksne børn at flytte hjem til deres forældre, men er det lettere, hvis det er forældrene, der flytter hjem til deres børn? Det lyder som en romantisk drøm fra sydlige himmelstrøg, men her i det kolde nord rimer det dårligt med en travl hverdag i karrierens tegn, når voksne børn og deres forældre igen skal dele køkken, bad og barndomstraumer.

Man klarer nok at holde familien ud i strakt arm under korte besøg ved højtiderne, men hvordan tackler man en hverdag på tværs af generationer og temperamenter, når nu når nu livets tilfældigheder tvinger de to generationer ind under samme tag.   

I Sebastian Dorsets komedie tackler karaktererne det med humor og rappe replikker, når den hårdtarbejdende jurist Gustav og hans hjemmearbejdende karriere-hustru Astrid skal håndtere, at Gustavs far og dernæst Astrids mor flytter ind hos dem. Godt nok er der både hus-og hjerterum hos Gustav og Astrid, men kærligheden sættes på prøve i det daglige samvær med aldrende forældre, som opfører sig som forkælede teenagere. Gustavs far, Jørgen, har aldrig taget rollen som far på sig, til gengæld er han lidt for glad for vin og vældig glad for kvinder. Astrids mor, Joan, navigerer ubesværet i sit kaotiske kærlighedsliv, men tåler dårligt en smule uorden i sin datters hjem. Det bliver ikke nemmere af, at Jørgen og Joan får mere end almindelig svigerforældre sympati for hinanden, samtidig med at møgsager vælter ind over juristsønnen, og datterens fusionsforhandlinger går i hårdknude. 

Glæd dig til denne helt nye danske komedie, hvor dybsindigheder og morsomheder følges ad i skøn symbiose.

Med: Ole Sørensen, Susanne Breuning, Iben Dorner og Kristian Holm Joensen
Iscenesættelse: Kasper Wilton
Scenografi: Camilla Bjørnvad
Dramatiker: Sebastian Dorset
Produktion: Louise Schouw Teater


Studie- og ungerabat

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 130. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg og Teater- og Musikhusvennerne
Døråbning: 
Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Vis hensyn: 
Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Planlæg dit besøg

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Køb billet til denne forestilling plus to andre medlemsforestillinger – så kan du automatisk blive teatermedlem og spare op til 90 kr. pr. billet

Ja, tak – fortæl mig mere

Tilmeld dig Musikhusets nyhedsbrev, Række 1, og få:

✅ Mulighed for at vinde gavekort på 500 kroner – hver måned
✅ Nyheder om arrangementer før alle andre
✅ Forkøbsret til udvalgte forestillinger
✅ Eksklusive konkurrencer og tilbudTilmeld dig nu