Nordsøpigerne
23. Februar 2025 15:00GRATIS: Året rundt kan du komme til gratis foyerkoncerter i Musikhuset Esbjerg. Denne gang er det Nordsøpigerne, der underholder i Musikhusets smukke hovedfoyer
Til foyerkoncerterne i Musikhuset Esbjerg kan du i årets løb opleve en række af de bedste kor, ensembler og orkestre fra Esbjerg og omegn.
Det var Rita Thuesen og Sonja Juhl der startede Nordsøpigerne den 15 februar 2005. De var med i Esekoret på det tidspunkt. Koret øvede på Tobakken indtil august 2022 hvor vi kom på Rørkjærskolen. Der øver vi hver mandag.
Der er stadig væk nogen, der var med fra starten, som synger i koret endnu.
Koret har været meget omkring og underholde bl.a til Shantyfesttivals i både Tyskland og Danmark. De har sunget til havnefester, byfester, fødselsdage, stafet for livet og plejecentre. I år har de også sunget ved Suset, og i Nyborg.
Det er et glad kor, de har et rigtigt godt sammenhold og de elsker at synge vores skønne sømandssange.
Foyerkoncerterne finder sted i Musikhusets smukke, lyse foyer, og de er gratis at deltage i.
Det praktiske
Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Sluttidspunkt: kl. 16:30