Sebastian Klein

Lørdag - 13.03.2027
Kl. 11.00

Verdens klammeste og mærkeligste dyr – et foredragsshow der vækker både latter og nysgerrighed

Succesen fortsætter! Sebastian Klein er tilbage med sit hylende morsomme og dybt fascinerende foredragsshow Verdens klammeste og mærkeligste dyr – en oplevelse, der begejstrer både børn og voksne over hele landet.

Sebastian har tidligere udgivet de populære bøger Verdens 100 mærkeligste dyr (2016) og Verdens 100 klammeste dyr (2019). Men ifølge ham findes der slet ikke klamme eller mærkelige dyr – kun dyr, som vi mennesker synes er det. Og netop den tanke danner grundlaget for et show, der både underholder og udfordrer vores forestillinger om naturens skabninger.

Fra snegle, der dolker hinanden under parringen, til klovnefisk, der skifter køn, og dyr, der spiser afføring – Sebastian tager publikum med på en vild rejse gennem dyrenes mest bizarre adfærd. Med billeder og videoklip, der både vækker afsky og fascination, formår han at gøre det ulækre lærerigt og det mærkelige meningsfuldt.

“Der er næsten altid en rigtig god grund til, at dyr gør det, de gør – selv når det virker helt vanvittigt,” siger Sebastian.

Showet er spækket med blod, vold, lort, råddenskab og sindssyge mordmetoder – men alt serveres med humor, varme og en stor portion viden. Det bliver ikke stille, men det bliver sjovt!

Verdens klammeste og mærkeligste dyr anbefales til nysgerrige børn fra 5 år og op – og deres voksne må heldigvis også komme med.

Der er meet and greet efter showet, hvor børn og voksne kan hilse på Sebastian Klein.

Læs mere

Lør 13 mar

234 - 255 kr.

Børn og familie

11.00

Praktisk info

Priser

234 - 255 kr

Dato

13. marts 2027

Spilletidspunkt

Kl. 11.00

Forventet sluttidspunkt

Efter cirka 60 minutter

Arrangør

Musikhuset Esbjerg

Obligatorisk garderobe

Vi gør dig opmærksom på, hvis du har jakke eller andet overtøj med, så skal dette afleveres i garderoben. Det er ikke muligt at medbringe i salen. Garderoben er inkluderet i billetgebyret, så du har allerede betalt for garderoben, når du ankommer til Musikhuset Esbjerg.

Kørestolsbrugere

Tlf. 76 10 90 10

Billetter til kørestolspladser på Musikhuset Esbjerg købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10.00 til 16.00

Spisning inden showet

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden.
Musikhusets køkken sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer en lækker middag til dig og dit selskab.
Køb via knappen herunder

Giv et gavekort

Overrask en, du holder af!

Det er hurtigt og nemt, du skal blot angive hvilket beløb, du ønsker gavekortet på, og eventuelt skrive en hilsen, der bliver trykt på kortet.