SUSPEKT

Lørdag - 17.04.2027
Kl. 22.00

Sidst kom hele Danmark til Suspekt – nu kommer Suspekt ud til Danmark

Suspekt behøver ikke længere den store introduktion. Det, der begyndte i Albertslund for mere end 25 år siden, er siden blevet en del af dansk populærkultur – på Suspekts helt egne præmisser. De har stået midt i Parken foran 46.283 mennesker, sat ild til landets største scener og gennem mere end to årtier flyttet grænserne for, hvor stor dansk hiphop kan blive.

Nu vender Emil Simonsen, Andreas Bai Duelund og Rune Rask tilbage til landevejen. 17. april 2027 indtager Suspekt Blue Water Dokken i Esbjerg som en del af 9 Liv Touren, hvor trioen besøger 12 arenaer over hele Danmark.

I september 2026 brød Albertslund-trioen lydmuren, da de uden varsel udgav singlerne ’9 Liv’ og ’Don Duggi The Drifter’ som startskuddet til deres næste – og niende – album i rækken.

“Multi-singlen ’9 Liv’ er startskuddet til en ny Suspekt-epoke og samtidig titlen på vores kommende album. Vi glæder os helt vildt til at præsentere en masse ny musik frem mod udgivelsen af vores niende livsværk. De næste par år bliver magiske.” – Suspekt

Suspekt skal tilbage til de byer, haller og mennesker, der gennem mere end 25 år har været med til at gøre tre drenge fra Albertslund til en af de tungeste institutioner i dansk musik. Ikke for at gøre det mindre – men for at komme tættere på hinanden igen.

“Da vi indtog Parken, fik vi hele Danmark til at komme til os. Nu har vi lyst til at gøre det omvendte. Vi skal ud til folk igen, rundt i vores lækre land og se hinanden i øjnene i lokale haller, der i forvejen er kendte for at skabe et særligt fællesskab. Det er dér, vi kommer fra, og det er stadig dér, vi samler nogle af vores stærkeste minder op.” – Suspekt

Hvor hele Danmark sidst kom til Suspekt, tænder Suspekt denne gang lejrbålet 12 steder i landet og inviterer indenfor.

Læs mere

Lør 17 apr

0 - 500 kr.

Koncert

22.00

Praktisk info

Priser

0 - 500 kr

Dato

17. april 2027

Spilletidspunkt

Kl. 22.00

Dørene åbner

Kl. 20.00

Opstilling

Stå- og siddepladser

Forventet sluttidspunkt

Kl. 23.40

Arrangører

Musikhuset Esbjerg,
Tobakken

Vi gør dig opmærksom på, hvis du har jakke eller andet overtøj med, så skal dette afleveres i garderoben. Det er ikke muligt at medbringe i salen. Garderoben er inkluderet i billetgebyret, så du har allerede betalt for garderoben, når du ankommer til Musikhuset Esbjerg.

Kørestolsbrugere

Tlf. 76 10 90 10

Billetter til kørestolspladser på Musikhuset Esbjerg købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10.00 til 16.00

Spisning inden showet

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden.
Musikhusets køkken sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer en lækker middag til dig og dit selskab.
Køb via knappen herunder

Giv et gavekort

Overrask en, du holder af!

Det er hurtigt og nemt, du skal blot angive hvilket beløb, du ønsker gavekortet på, og eventuelt skrive en hilsen, der bliver trykt på kortet.