Julegalla
3. December 2025 20:00Oplev et eventyrligt julegallashow, når Musikhuset Esbjerg ruller den røde løber ud til fordel for de danske Julemærkehjem
Arrangørerne bag julegallashowet, Rikke Hundebøl Christiansen og Kirstine Bonde, har haft som formål at give Esbjerg et rigtigt storslået juleshow, der for alvor byder julemagien ind i vores hjerter.
Det har de nu skabt. Og så i den gode sags tjeneste.
Til julegallashowet kan du blandt andre opleve Anders Breinholt som konferencier, når han i løbet af aftenen får fint besøg af solister som Tim Schou, Julie Berthelsen og Bryan Rice. Og så kan du også læne dig tilbage og nyde lyden af det professionelle kor og Esbjerg Ensemble, der ligeledes er en del af arrangementet.
Vil du have den fulde magiske oplevelse, byder Musikhusets køkkenchef Jacob Møller Justesen før showet på en lækker, eksklusiv middag med tilpasset vinmenu.
Alt overskud fra både juleshowet og middagen går til de danske Julemærkehjem.
Du kan se frem til en fortryllende aften med ægte julemagi, storslåede sangere og fyldte hjerter.
Eksklusiv middag inden showet
Forlæng din aften og få en lækker, eksklusiv madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden koncerten. Musikhusets køkken med Jacob Møller Justesen disker op med en lækker treretters menu, med tilpasset vinmenu. Herunder kan du læse, hvad menuen består af.
Indbagt kuller og hummer i butterdej med hummerbisque på spinat
***
Oksefilet, bordelaise, bagte græskar, rødbeder og grønkål
***
Karamelliseret æbletærte med olivenis og kaviar
I Musikhuset ønsker vi altid, at vores gæster får den bedste oplevelse. Derfor har vi kun et begrænset antal billetter til spisning og anbefaler, at du bestiller spisning, når du køber billet.
I kan gå til bords fra kl. 17:30.
Den gode sags tjeneste
Bag juleshowet står Esbjerg-kvinderne Rikke Hundebøl Christiansen og Kirstine Bonde.
“Vi er begge vilde med jul og kom ved en tilfældighed til at tale om julen og om, at der manglede et rigtigt juleshow i Esbjerg”, fortæller de to.
Der var ikke langt fra tanke til handling, før de juleglade kvinder i tankerne havde skabt skabelonen til et juleshow. Et show, som udover at skabe en magisk julestemning, skal skaffe penge til et godt formål.
Tankerne faldt hurtigt på Julemærkehjemmene, som der i dag findes fem af i Danmark.
Julemærkehjemmene hjælper hvert år børn med at bekæmpe mobning, ensomhed, mistrivsel og lavt selvværd. Og hvert år sikrer de over 1000 børn i alderen 7-14 år en bedre tilværelse. For mange bliver opholdet her starten på en ny og lysere hverdag med bedre fysisk, mental og social styrke. I øvrigt er det protektoratet for netop Julemærkehjemmet, som H.M. Dronning Mary stadig har valgt at beholde, efter hun blev dronning.
Musikhuset Esbjerg er hovedsponsor til julegallashowet, og alle på scenen, bag scenen og i orkestret medvirker frivilligt på dagen, og stemningen bliver i top og fuldstændig julemagisk.
Det praktiske
Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Varighed: 2 x 50 minutter
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Planlæg dit besøg