Meter i sekundet

Mandag - 04.05.2026
Kl. 19.30

Stine Pilgaards succesromanen forvandles til musikalsk komedie af Folketeatret


Spar 90 kr.: Køb billet til denne og to andre forestillinger, så kan du spare op til 90 kr. pr. billet. Læs mere her, og se alle forestillingerne, hvor dette tilbud gælder


Hun er først i 30’erne og lever livet i byen. Sød kæreste, dejlig lejlighed, nyfødt baby. Det hele spiller. Men det bliver vendt på hovedet, da kæresten fortæller, at han har fået job som lærer på en højskole i Velling. En lille flække ved den jyske vestkyst, hvor græsset står vandret i blæsten, og hvor sætningerne er få og korte.


Hvordan skal hun, med sin store kærlighed til ord, fungere i dét samfund? For hvad tænker vestjyder egentlig på i pauserne mellem deres sætninger? Og hvordan undgår hun at udfylde stilheden med rablende tale?


For at få afløb for sin ordkraft begynder hun at skrive nye tekster til kendte sange fra Højskolesangbogen, og hun bliver bestyrer af lokalavisens brevkasse. Hun begynder også at tage kørekort, men når at drive tre kørelærere til vanvid, inden det er i hus.


I Folketeatrets version af Meter i sekundet inviteres alle til et musikalsk og komprimeret højskoleophold i Velling, og der bliver sunget både for og sammen med publikum. 


Med: Karla Rosendahl, Joachim Bach Rosendal, Rikke Westi, Tom Jensen, Ida Mia Appel, m.fl.
Forfatter: Stine Pilgaard
Dramatisering: Jens Christian Lauenstein Led
Iscenesættelse: Anastasia Holst Nørlund
Produktion: Folketeatret og Aalborg Teater


Spisning inden forestillingen

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden forestillingen. Musikhusets køkken disker op med en lækker to-retters menu til dig og dit selskab.

Spis i Musikhuset Esbjerg i forbindelse med din forestilling

Da vi i Musikhuset altid ønsker, at vores gæster får den bedste oplevelse, har vi et begrænset antal billetter til spisning. Derfor anbefaler vi, at du bestiller spisning, når du køber billet.

I kan gå til bords fra kl. 17:30.



Studie- og ungerabat

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 130. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.

Læs mere

Man 04 maj

140 - 375 kr.

Teater

19.30

Praktisk info

Priser

140 - 375 kr

Dato

4. maj 2026

Spilletidspunkt

Kl. 19.30

Dørene åbner

Kl. 19.00

Opstilling

Nummererede siddepladser

Arrangører

Musikhuset Esbjerg,
Teater- og Musikhusvennerne

Obligatorisk garderobe

Vi gør dig opmærksom på, hvis du har jakke eller andet overtøj med, så skal dette afleveres i garderoben. Det er ikke muligt at medbringe i salen. Garderoben er inkluderet i billetgebyret, så du har allerede betalt for garderoben, når du ankommer til Musikhuset Esbjerg.

Kørestolsbrugere

Tlf. 76 10 90 10

Billetter til kørestolspladser på Musikhuset Esbjerg købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10.00 til 16.00

Spisning inden showet

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden.
Musikhusets køkken sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer en lækker middag til dig og dit selskab.
Køb via knappen herunder

Giv et gavekort

Overrask en, du holder af!

Det er hurtigt og nemt, du skal blot angive hvilket beløb, du ønsker gavekortet på, og eventuelt skrive en hilsen, der bliver trykt på kortet.