
Seven Drunken Nights
25. Februar 2026 20:00Seven Drunken Nights er en koncert og et show, der på fortryllende vis fejrer The Dubliners og fortæller den fantastiske historie om det legendariske band, der gjorde irsk folkemusik berømt over hele verden
I februar 2026 forvandler vi Koncertsalen i Musikhuset Esbjerg til en lystig, irsk pub med det forrygende koncertshow Seven Drunken Nights.
Showet, der har været en gigantisk succes i Storbritannien, fortæller hele historien om det legendariske irske folkband The Dubliners, der begyndte deres karriere på pubberne i Dublin og siden blev bannerførere for, at irsk folkemusik blev populært over hele verden.
Seven Drunken Nights er et show med musikere og sangere i topklasse, og det ledes af karismatiske Ged Graham, som guider dig og de øvrige publikummer i Koncertsalen gennem en række fantastiske optrædener af mange af The Dubliners mest elskede sange. Glæd dig blandt andet til The Irish Rover, Whiskey in the Jar, Molly Malone og naturligvis Seven Drunken Nights.
“At optræde med The Dubliners’ musik over hele verden er en kæmpe ære for alle os, der er en del af Seven Drunken Nights. Den forbindelse, vi har opbygget med publikum gennem årene, er helt unik; de ved, at vi holder The Dubliners’ musik i live med samme passion, som de selv har for den. Jeg tror, det er en af grundene til, at showet er blevet verdens største fejring af The Dubliners i det sidste årti,” siger Ged Gerson.
Spisning inden showet
Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden showet. Musikhusets køkken med Jacob Møller Justesen i front sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer tre skønne retter til dig og dit selskab.

Da vi i Musikhuset altid ønsker, at vores gæster får den bedste oplevelse, har vi et begrænset antal billetter til spisning. Derfor anbefaler vi, at du bestiller spisning, når du køber din billet.
I kan gå til bords fra kl. 17:30
Det praktiske
Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til Musikhuset åbner en time inden showstart
Varighed: Vi forventer, at showet slutter omkring kl. 22:00
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Planlæg dit besøg