
God jul, Cirkeline
19. December 2025 16:00Tag hele familien med og kom i julestemning med Cirkeline og hendes venner
Spar 90 kr.: Køb billet til denne og to andre forestillinger, så kan du spare op til 90 kr. pr. billet. Læs mere her, og se alle forestillingerne, hvor dette tilbud gælder
Det er juleaften, tidligt om morgenen. Cirkeline sidder i sin tændstikæske og kigger ud på stjernerne. Sådan begynder juleeventyret om Cirkeline og hendes musevenner, Frederik og Ingolf, som kaster sig ud i juleforberedelserne. Gaverne skal pakkes ind, hjerter skal flettes, og så skal der også være plads til at synge og lege.
Senere drager de tre venner ud i skoven efter juletræet. Det er koldt, og sneen falder hvid. I skoven møder vi den skurkagtige kat, de sjove skovnisser, og sidst, men ikke mindst, snemusen Knud med den røde tud. Og så bliver det endelig juleaften.
Stilen i denne forestilling er, som vi kender den fra tegnefilmene, fyldt med sprudlende humor, og ledsaget af Hans-Henrik Leys dejlige og iørefaldende musik. Med denne forestilling har Hanne Hastrup endnu en lille perle inden for sit specielle univers.
Anbefales fra 3 år.
Med: Tre skuespillere fra Teater Next
Forfatter: Hanne Hastrup
Instruktion: Lisbet Lipschitz
Scenografi: Niels Secher
Musik og sangtekster: Hans-Henrik Ley og David Hildebrandt
Masker: Maria La Cour og Johan Kølkjær
Produktion: Teater Next
Studie- og ungerabat
Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 130. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.
Det praktiske
Arrangør: Musikhuset Esbjerg og Teater- og Musikhusvennerne
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Planlæg dit besøg