Nordkraft Big Band featuring Sinne Eeg og Jesper Lohmann

29. Oktober 2025 19:30

Danmarks store forfatter og digter Tom Kristensen bliver taget under kærlig og kyndig behandling, når Danmarks ukronede jazzdronning Sinne Eeg og den rutinerede skuespiller og sanger Jesper Lohmann sammen med Nordkraft Big Band tager dig med på en musikalsk rejse i Tom Kristensens univers med musikforestillingen Sange fra en fribytter

Tom Kristensen levede i en jazztid i 1920´erne og 1930´ernes København, hvor jazzen var tidens tone. Som en sand kender skrev Kristensen om livet, drømmene og storheden, og nu sættes hans ekspressive digte i musik. Vi tager ind på de støjende beværtninger og de røgfyldte cafeer til en poetisk aften med swingende bigbandmusik og godt humør. 

På scenen står Sinne Eeg og Jesper Lohmann foran det fabelagtige Nordkraft Big Band med den Grammy nominerede dirigent Peter Jensen, som også har arrangeret. Musikken er komponeret af Bjarne Sahl.  

Tom Kristensen har skrevet en lang række romaner og digte. Hans vigtigste værker udsprang af stilretningen ekspressionismen, der skyllede ind over Europa efter 1. verdenskrig og satte sig varigt spor inden for billedkunst, musik og litteratur. I en lang årrække, ved siden af sit forfatterskab, var Tom Kristensen anmelder hos Dagbladet Politiken. Han levede et dobbeltliv og behandlede dilemmaet kunstner versus den virkelige verden i flere af sine værker.  

Tom Kristensens nok mest omtalte roman er Hærværk (1930). Dog debuterede han med den roste digtsamling Fribytterdrømme (1920), og det er netop denne digtsamling, forestillingen er koncentreret omkring. I skikkelse af Jesper Lohmann og Sinne Eeg møder publikum forestillingens ”fribytter” – en søgende sjæl, der spørger sig selv, om det er tilladeligt at være kunstner og sætte sig uden for samfundet og blot beskrive det? Publikum følger en fribytters odyssé gennem Københavns natteliv, i røgfyldte beværtninger med alkohol, kvinder og drømme om storhed.  

“Er en fribytter ikke en skaber, der kæntrer med sjæleblank ro for atter at støbe sig syner med lysere farverig tro“ – Tom Kristensen


Studie- og ungerabat

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 130.  Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: 
Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Vis hensyn: 
Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Planlæg dit besøg

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort

Tilmeld dig Musikhusets nyhedsbrev, Række 1, og få:

✅ Mulighed for at vinde gavekort på 500 kroner – hver måned
✅ Nyheder om arrangementer før alle andre
✅ Forkøbsret til udvalgte forestillinger
✅ Eksklusive konkurrencer og tilbudTilmeld dig nu