sebastian solo musikhuset esbjerg oktober 2024

Sebastian

22. Oktober 2024 20:00

Sebastian, en af dansk musiks største trubadurer, vender tilbage til Musikhuset Esbjerg – denne gang alene på scenen med sin guitar og sine vidunderlige sange

Efter en succesfuld turné med Sebastian Band i efteråret 2023 er Sebastian nu klar med soloturnéen Trubadurens aftentur, som du kan opleve i Musikhuset Esbjerg.

I over 50 år har Sebastian beriget os med sine sjove, alvorlige og poetiske sange, sit eminente guitarspil og ikke mindst det store nærvær med publikum, når ham står på scenen.

Når Sebastian møder publikum til Trubadurens aftentur, får poesien for alvor vinger. Sebastian ledsager sine udødelige sange med anekdoter og underfundig humor og forener generationer med sange, der har været soundtrack til mange danskeres liv. Sebastian er en kunstner, der har noget på hjerte til både unge og ældre.  

Til dem, der lærte Sebastian at kende med Den Store Flugt og hans perlerække af albums op gennem 70’erne og ind i 80’erne. Til dem, der forelskede sig i sangene fra hans lange musicalperiode med Ronja Røverdatter, Hodja fra Pjort, Skatteøen, Cyrano og Pippi. Og til dem, der er vilde med numre som Rose, Måske ku’ vi, Vårvise, Romeo, Her er en sang og nyere sange som Hjertedanser og Pludselig

Alle har noget at se frem til, når trubaduren indtager scenen i Musikhuset Esbjerg og gavmildt forkæler sit publikum med et udsøgt rids af sange fra et halvt århundrede.


Spisning inden koncerten

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden koncerten. Musikhusets køkken med Jacob Møller Justesen i front sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer tre skønne retter til dig og dit selskab.

To par spiser i Musikhuset Esbjergs restaurant, Kunsten.

I Musikhuset ønsker vi altid, at vores gæster får den bedste oplevelse. Derfor har vi kun et begrænset antal billetter til spisning og anbefaler, at du bestiller spisning, når du køber billet.

I kan gå til bords fra kl. 17:30.


Studie- og ungerabat

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 130.  Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: 
Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Varighed: Vi forventer, at koncerten slutter omkring kl. 21:50. Der er pause i koncerten.
Vis hensyn: 
Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Planlæg dit besøg

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort

Tilmeld dig Musikhusets nyhedsbrev, Række 1, og få:

✅ Mulighed for at vinde gavekort på 500 kroner – hver måned
✅ Nyheder om arrangementer før alle andre
✅ Forkøbsret til udvalgte forestillinger
✅ Eksklusive konkurrencer og tilbudTilmeld dig nu