Black Voices

29. Januar 2026 20:00

Glæd dig til Black Voices – A Tribute, når Caroline Henderson, Karen Mukupa, Nabiha, Iris Gold og Betty Bass indtager Musikhuset Esbjerg med deres storslåede og anmelderroste hyldest af den sorte kvindelige musikhistorie

Med fem af landets mest markante stemmer kan du se frem til en hyldest af den sorte kvindelige musikhistorie fra begyndelsen af det forrige århundrede og frem til i dag.


En historisk rejse gennem musikken

Black Voices – A Tribute er en musikalsk fejring af sorte kvindelige pionerer som Billie Holiday, Nina Simone, Beyoncé, Natasja og mange flere. Med en setliste, der spænder fra jazz og soul til R&B og rap, er koncerten med de utallige facetter et manifest over moderne musikhistorie.

Black Voices er mere end en koncert. Som sidste års begejstrede anmelder fra Politiken påpegede, er det ikke en teaterkoncert, men en ægte musikoplevelse, hvor sange og stemmer får lov at tale for sig selv: ”Det er fem ualmindeligt veloplagte talentfulde kvinder, der hylder forgængere sammen og hver for sig for fuld udblæsning”.

Bag solisterne Caroline Henderson, Karen Mukupa, Nabiha, Iris Gold og Betty Bass står et eminent ensemble af musikere, der sikrer en fuldført og dynamisk lydoplevelse. Du kan se frem til en berigende oplevelse, fyldt med stærke fortolkninger og inspirerende historier.

Premieren på konceptet i 2021 blev mødt med overvældende ros fra både publikum og kritikere. GAFFA gav 5 stjerner og beskrev oplevelsen som “… et hyldestmanifest, der inviterer alle ind i alvor og leg“, og fremhævede, hvordan showet kombinerede musikalsk styrke og historisk tyngde med en åbenhed, der inkluderede hele publikum.


Spisning inden showet

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden showet. Musikhusets køkken med Jacob Møller Justesen i front sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer tre skønne retter til dig og dit selskab.

Da vi i Musikhuset altid ønsker, at vores gæster får den bedste oplevelse, har vi et begrænset antal billetter til spisning. Derfor anbefaler vi, at du bestiller spisning, når du køber din billet.

I kan gå til bords fra kl. 17:30.


Studie- og ungerabat

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 130. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning:
 Dørene til salen åbnes 30 minutter inden forestillingen begynder
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Planlæg dit besøg

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort

Tilmeld dig Musikhusets nyhedsbrev, Række 1, og få:

✅ Mulighed for at vinde gavekort på 500 kroner – hver måned
✅ Nyheder om arrangementer før alle andre
✅ Forkøbsret til udvalgte forestillinger
✅ Eksklusive konkurrencer og tilbudTilmeld dig nu