
Faulty Towers – The Dining Experience
2. December 2025 18:30Få en forrygende underholdende oplevelse i Musikhuset Esbjerg, når vi inviterer til tre-retters middag i selskab med Basil, Sybil og Manuel fra Halløj på badehotellet i det sjove, interaktive show Faulty Towers – The Dining Experience. Velkomstdrink, middag og drikkevarer er inkluderet i prisen
Vi tør godt love dig, at det bliver et af de sjoveste middagselselskaber, du kommer til at opleve i dit liv, når du tager med til Faulty Towers – The Dining Experience i Musikhuset Esbjerg.
Det interaktive dinnershow er inspireret af den elskede tv-serie Halløj på badehotellet med John Cleese som den gnavne hotelejer Basil Fawlty, der sammen med sin skrappe hustru Sybil og den inkompetente spanske tjener og prygelknabe Manuel driver hotellet Fawlty Towers.
Til Faulty Towers – The Dining Experience i Musikhuset Esbjerg bliver du sammen med de øvrige gæster placeret efter bordplan ved borde på scenen i Teatersalen. Her vil du få serveret en lækker tre-retters middag – garneret med humor, kaos og vanvittige indfald – af Basil, Sybil og Manuel.
Som gæst til Faulty Towers – The Dining Experience får du lov til at opleve det gakkede badehotellet indefra og blive en del af den skøre historie – samtidig med at du nyder en lækker middag. Det er med andre ord dækket op til en unik oplevelse, du sent vil glemme.
Faulty Towers – The Dining Experience er en elsket attraktion i London, hvor den siden 2012 har spillet i West End. Og nu kommer den tilbage til Musikhuset Esbjerg.
Vær opmærksom på, at showet foregår på engelsk.
Menu og drikkevarer inkluderet i prisen
Når du indløser billet til Faulty Towers – The Dining Experience, er både middag og drikkevarer inkluderet i prisen. Aftenens menu består af.
Forret: Blomkålssuppe med Brandade, Mørk Sej og grøn olie
Hovedret: Kylling bryst Kiev, bagte rødbeder og pommes Anna, urtesauce
Dessert: Kirsebær, brownie og hvidchokolade
Drikkevarer: Husets rød- og hvidvin, øl og vand samt te og kaffe til desserten
Det praktiske
Showet begynder med, at du får serveret en velkomstdrink i Teaterfoyeren kl. 18:30, inden du bliver ført til din plads i Teatersalen. Showet varer omkring to timer. Der er ikke nogen pause i showet.