Folkeklubben & Danmarks Underholdningsorkester

Torsdag - 22.10.2026
Kl. 20.00


Folkeklubben gæster Musikhuset Esbjerg i symfonisk møde med Danmarks Underholdningsorkester


De har holdt en lang pause. Fra livescene, udgivelser og fra hinanden. Men i efteråret 2026 rejser Folkeklubben endelig landet rundt igen, når de lader deres lyriske rockunivers kollidere i unikt samspil med dygtige, klassiske musikere fra et af landets mest anerkendte orkestre.  


Om nogen, rummer Danmarks Underholdningsorkester et bredt musikalsk repertoire – og i efteråret 2026 gælder det Folkeklubbens sange, når hele orkestret kører ud i landet med den storhittende rocktrio. Direktør for Underholdningsorkesteret, John Frandsen, fortæller:


”Når vi i Danmarks Underholdningsorkester kaster os ud i nye samarbejder, er det afgørende for os, at kunstnerne har noget på hjerte, som vi kan lade os inspirere af, og som vi kan udfolde i et symfonisk format. Det er vi slet ikke i tvivl om er tilfældet med Folkeklubben. Deres sange rummer både en intellektuel skarphed og en bred folkelige appel.

De taler til højskolesangbogen og til P3 på samme tid. Det er en sjælden kombination, og måske netop derfor står deres musik så stærkt i vores fælles bevidsthed. Folkeklubben skaber musik med en stærk fortællerkraft, og deres sange har en iboende storladenhed, som næsten insisterer på at blive sat i spil med strygere, blæsere – hele det symfoniske orkesters fulde farvepalet. Det glæder vi os meget til.”


I spidsen for orkestret står dirigenten David Riddell, mangeårig kunstnerisk leder af Randers Kammerensemble og Aarhus Sommeropera, som også tidligere har dirigeret Folkeklubben i symfoniske rammer sammen med Odense Symfoniorkester.


Der er noget på spil. Og det ved de tre medlemmer af Folkeklubben – Kjartan Arngrim, Rasmus Jusjong og Rasmus Dall – når de, efter nogle års pause, vender tilbage til scenen igen.


Vi har været væk et stykke tid – fra hinanden og musikken – for at give plads til refleksion og ro. At komme tilbage sammen med Underholdningsorkestret føles som den helt rigtige måde at åbne klubben på igen,” fortæller forsanger Kjartan Arngrim og fortsætter:


”At spille med et symfoniorkester bliver på ingen måde en søndagsudflugt. Vi skal slippe vores sange løs i et ærefrygtindgydende rum, der om noget repræsenterer flid og fordybelse, og det bliver helt sikkert vildt angstprovokerende, men forhåbentlig også helt fantastisk.”


Folkeklubben debuterede for 15 år siden. Deres organiske, folk-rockede pophymner rummer kontrasterne i os alle – det folkelige – og bandet er alt andet end en lukket klub, der favner hele spektret. Fra ’Danmark’-sangen med Suspekt til ’Danmarksfilm’ fra Højskolesangbogen.


De har hittet på radiobølgerne på P3 og Dansktoppen, mødt publikum i bedste sendetid i X Factor og under åben himmel med hits som ’Fedterøv’ og ’Sort Tulipan’. Hele seks album er det blevet til – senest det yderst anmelderroste ’Mere end en klub’ fra 2023.


Når Folkeklubben og Danmarks Underholdningsorkester sammen gæster Musikhuset, bliver det et musikalsk møde mellem kraft og klang. Publikum kan se frem til et helt særligt koncertformat, hvor fortolkningerne af bandets sange får nye dimensioner i samspillet mellem strygere, blæsere og elektriske guitarer.


Spisning inden showet

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden koncerten. Musikhusets køkken sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer en to-retters menu til dig og dit selskab.

To par spiser i Musikhuset Esbjergs restaurant, Kunsten.

I Musikhuset ønsker vi altid, at vores gæster får den bedste oplevelse. Derfor har vi kun et begrænset antal billetter til spisning og anbefaler, at du bestiller spisning, når du køber billet.

I kan gå til bords fra kl. 18:00.

Læs mere

Tor 22 okt

140 - 500 kr.

Koncert

20.00

Praktisk info

Priser

140 - 500 kr

Dato

22. oktober 2026

Spilletidspunkt

Kl. 20.00

Dørene åbner

Kl. 19.30

Opstilling

Nummererede siddepladser

Arrangør

Musikhuset Esbjerg

Obligatorisk garderobe

Vi gør dig opmærksom på, hvis du har jakke eller andet overtøj med, så skal dette afleveres i garderoben. Det er ikke muligt at medbringe i salen. Garderoben er inkluderet i billetgebyret, så du har allerede betalt for garderoben, når du ankommer til Musikhuset Esbjerg.

Kørestolsbrugere

Tlf. 76 10 90 10

Billetter til kørestolspladser på Musikhuset Esbjerg købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10.00 til 16.00

Spisning inden showet

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden.
Musikhusets køkken sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer en lækker middag til dig og dit selskab.
Køb via knappen herunder

Giv et gavekort

Overrask en, du holder af!

Det er hurtigt og nemt, du skal blot angive hvilket beløb, du ønsker gavekortet på, og eventuelt skrive en hilsen, der bliver trykt på kortet.