The Sanjay Shah Shitshow

3. november 2025 19:30

En af de største svindelsager i dansk historie tages under kærlig behandling af Ina-Miriam Rosenbaum

Spar 90 kr.: Køb billet til denne og to andre forestillinger, så kan du spare op til 90 kr. pr. billet. Læs mere her, og se alle forestillingerne, hvor dette tilbud gælder

Hvad gør det, at man snyder en lille smule, når ingen opdager det? Gør alle ikke det? Det er de spørgsmål, Ina-Miriam Rosenbaum nye forestilling forsøger at besvare.

The Sanjay Shah Shitshow skildrer en tragikomisk historie om vores tillid til myndighederne og om de 12,7 milliarder kroner, vi som danske skatteborgere er blevet svindlet for af den britisk-indiske forretningsmand Sanjay Shah.

Skandalesagen bliver med rytme og musik skubbet frem af den virtuose trommeslager og komponist Emil de Waal, mens den prisbelønnede skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum spiller alle rollerne på scenen. I et mix af musik, satire, standup, drama og dokumentarisme er hun medarbejderne i SKAT, de udenlandske aktionærer, de danske politikere, embedsmænd og ikke mindst Sanjay Shah.

Med: Ina-Miriam Rosenbaum og Emil de Waal
Dramatiker: Kristian Halken
Iscenesættelse: Ina-Miriam Rosenbaum
Komponist: Emil de Waal
Produktion: Off Off/Produktion

“I en dramadokumentarisk stand-up leverer Ina-Miriam Rosenbaum ”The Sanjay Shah Shitshow” som alt andet end et shitshow. Det er en imponerende og vildt underholdende tour de force om noget så tørt og usexet som refusion af udbytteskat i Danmark. Hun serverer tørre tal, komplekse regnestykker og en fuldkommen uigennemsigtig lovgivning med knivskarpe satiriske analyser, og ekvilibristisk kontrol, så det bliver et topunderholdende satirisk show.
– MortenBukhøj – 5 stjerner

The Sanjay Shah Shitshow er unægtelig et must for alle politikere og skattemedarbejdere – og bankfolk – der trænger til at blive mindet om den fortsat mulige skattesnyd i milliardstørrelsen. Men også for alle os andre, der har trang til et besk grin, når nu vores skattekroner alligevel er blevet stjålet.
– Information


Spisning inden forestillingen

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden forestillingen. Musikhusets køkken disker op med en lækker to-retters menu til dig og dit selskab.

Spis i Musikhuset Esbjerg i forbindelse med din forestilling

Da vi i Musikhuset altid ønsker, at vores gæster får den bedste oplevelse, har vi et begrænset antal billetter til spisning. Derfor anbefaler vi, at du bestiller spisning, når du køber billet.

I kan gå til bords fra kl. 17:30.


Studie- og ungerabat

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 130. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg og Teater- og Musikhusvennerne
Døråbning: 
Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Vis hensyn: 
Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Planlæg dit besøg

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Køb billet til denne forestilling plus to andre medlemsforestillinger – så kan du automatisk blive teatermedlem og spare op til 90 kr. pr. billet

Ja, tak – fortæl mig mere

Tilmeld dig Musikhusets nyhedsbrev, Række 1, og få:

✅ Mulighed for at vinde gavekort på 500 kroner – hver måned
✅ Nyheder om arrangementer før alle andre
✅ Forkøbsret til udvalgte forestillinger
✅ Eksklusive konkurrencer og tilbudTilmeld dig nu