Skibet er ladet med Pelle
21. November 2024 20:00Trine Gadebergs elskede Pelle er tilbage i Musikhuset Esbjerg med det nye cruisetogtshow Skibet er ladet med Pelle
Da Trine Gadeberg i 2022 for første gang tog sin elskelige Pelle, internetfænomenet på fem og et halvt år, ud på landevejen med showet Verden ifølge Pelle, indløste flere end 28.000 publikummer billet til showet.
I over to timer spillede Trine samtlige karakterer i en tour de force af et onewomanshow. For med næsten 30 år i branchen som en af landets mest benyttede komikere og entertainere, så er selvgjort nemlig velgjort.
Og som Pelle ville have anskuet det i sit barnesind, så er der ingen grund til at stoppe, mens legen er god. Så nu gør Trine det altså igen.
Skibet er ladet med Pelle
Det nye onewomanshow har fået den maritime titel Skibet er ladet med Pelle.
Og endnu engang vil publikum opleve de voksnes verden igennem det uskyldige barnesind, som er Pelles. For ingen er nemlig fredet, når Pelle denne gang har fået hyre som en del af underholdningen ombord på et cruiseskib i middelhavet, der vægter nonstop buffet og ekstra klor i den tilpissede pool højere end sikkerheden ombord.
Igen vil Pelle få selskab af en lang række andre karakterer, som sammen med ham skal synge, trylle og danse sig gennem underholdningen på skibet, der aldrig sover.
Velkommen om bord, og du skal selvfølgelig slippe for et Kom bar’do’! Så hvad med et Kom an’do!?
Spisning inden koncerten
Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden koncerten. Musikhusets køkken med Jacob Møller Justesen i front sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer tre skønne retter til dig og dit selskab.
I Musikhuset ønsker vi altid, at vores gæster får den bedste oplevelse. Derfor har vi kun et begrænset antal billetter til spisning og anbefaler, at du bestiller spisning, når du køber billet.
I kan gå til bords fra kl. 17:30.
Studie- og ungerabat
Studie- og ungebilletterne er desværre udsolgt.
Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 130. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.
Det praktiske
Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Varighed: To gange 45 minutter. Der er pause i showet
Planlæg dit besøg