
Magiske sæbebobler med Gitte
13. oktober 2025 10:00Der er noget magisk over sæbebobler – de små, runde bobler, der svæver væk i flotte farver. Sæbebobler er fascinerende for både store og små. Og nu kan du tage familiens yngste med til en sjov formiddag med en sæbeboble-workshop og show. Det er gratis at deltage, og I møder bare op
Det er helt utroligt, hvad man kan lave med en gang sæbevand! Kom tættere på boblernes forunderlige verden og lær sjove tricks, når Magi og Sjov leger med sæbebobler. Se bobler blive grebet og formet med hænderne, oplev bobler inde i bobler – og lad dig fortrylle af de kæmpestore bobler. Efter showet holder vi en workshop, hvor alle kan prøve kræfter med sæbeboblerne. I vores café Kulissen kan der købes lidt godt til børnene og en kop kaffe til de voksne. Derudover er der både bankospil og brætspil til hyggestunden bagefter.
Efterårsferien i Musikhuset
I efterårsferien inviterer vi børnefamilier til at udforske en række gratis aktiviteter, hvor leg, læring og fantasi møder mørket. Under paraplyen DUNKEL – en serie af mørkeoplevelser langs Vadehavskysten – tilbyder vi forskellige gratis arrangementer for børn og familier gennem hele efterårsferien.